Fodfolk af Claes Johansen

Spar op til

30 kr.

90/100
Fremragende bog
ifølge 2 anmeldere

FodfolkRoman om 1864af Claes Johansen

 ”En onsdag morgen allersidst i december 1863 red en ordonnans hen ad alleen, som førte op til den nordvestlige port ved fæstningsbyen Rendsborg. Han kom nordfra, fra Slesvig By, og havde redet hele natten. Hesten var en stor vallak med rimfrost siddende som saltkorn i manken. Det dampede fra dens vidt udspilede næsebor.” Sådan starter Claes Johansen sin roman om 1864. Den fortjener at blive en klassiker, skrev Bent Blüdnikov i Weekendavisen, da den første gang udkom i 1997.
Claes Johansens Fodfolk er en slags kollektivroman. Læseren følger næsten ligeligt et antal infanterister, menige, underkorporaler, befalingsmænd og officerer, der alle på forskellig måde og på forskellige planer må bide i græsset. For kaptajnen, der lever sammen med fodfolkene, og nede på jorden, bliver krigens konsekvens barsk: – Thi kendes for ret! Den fjortende oktober i året 1864 dømtes kaptajn Carl Christian Hammerich ved en militærdomstol i Fåborg for sine forseelser under den danske hærs felttog imod Preussen og Østrig samme år. Straffen lød på arkebusering, nedskydning bagfra med gevær, udført af en henrettelsespeloton. Kaptajnen modtog dommen stående med nakken bøjet. Han havde sin ene arm i en sort slynge. Halvanden måned senere benådede Christian den Niende kaptajnen og reducerede straffen til afskedigelse fra hæren.
Det er en rystende bog, Claes Johansen har skrevet. En fremragende roman, skrev Bent Mohn i Politiken.
90/100
Fremragende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Fodfolk" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Claus Grymer 24-03-2014
Uafrystelig roman

Ofre for uduelighed

I en 'atmosfære af gru, trøstesløshed og desillusion' skildrer Claes Johansen efterdønningerne fra krigen i 1864 med 'træfsikker sans for vanviddets absurditeter.' Romanen, der udkom første gang i 1997, begynder med nederlaget ved Dannevirke' og følger en række soldaterskæbner under tilbagetrækningen op gennem Jylland. Hver enkelt af dem lever og ånder på bogens sider og bidrager til et indigneret, ætsende og uafrysteligt billede af krigens massemord og de ansvarlige politikeres 'grænseløse uansvarlighed og uduelighed.' [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Rasmus Dahlberg 25-04-2014
Varmt anbefalet til både slagmarksentusiaster og skrivebordsgeneraler

Krigen i 1864 set nedefra

Det er en intens oplevelse at læse denne roman, hvor det lykkes forfatteren rigtig godt at fortælle historien om krigen i 1864 fra de danske soldaters perspektiv. Der er masser af dramatik, og de historiske facts er der også styr på. Romanen bygger på studier af dagbøger og andre optegnelser, men det er på ingen måde tung historiefortælling. Sproget er præcist og moderne, og bogen anbefales varmt. [Kort referat]

Ikke lagt online