Fonden er en af de ældste retsfigurer. Den er tillige noget af en trylleformular: Med sin evne til enkelt og fleksibelt at danne grundlag for overførelse af stifterens formue, uden at denne i al væsentligt mister andet end ejendomsretten til aktiverne, har den været benyttet som udgangspunkt for veldædighed, støtte til familien, erhverv og meget andet. Lovmagerne i staten elsker figuren p.g.a. den tvetydelighed, som det gennem hundrede år er lykkedes lovgiver at lægge i begreberne fond og selvejende institution.
Den foreliggende 5. udgave af Fonde og Foreninger I er ikke alene en fyldig kommentar til de to fondslove. Den har siden førsteudgaven i 1985 været referenceværket på fondsområdet. I forhold til den seneste udgave, der kom i 1996, er der sket en meget væsentlig àjourføring, og sideantallet er vokset med ca. 150 sider.
Der er omfattende registre.
Forfatteren, Lennart Lynge Andersen, er professor på Handelshøjskolen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret. Han er forfatter til en række bøger på Gjellerup, herunder Lærebog i Fondsret (3.udg. 2002) og Fra stiftelse til fond (2002).
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Fonde og foreninger I' i de 472 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 111.159 andre anmeldelser af bøger.
