Forbudt torsdag af Synnøve Søe

Spar op til

48 kr.

36/100
Under middel
ifølge 6 anmeldere

Forbudt torsdagaf Synnøve Søe

Henrik er elleve år og i fuld gang med at undersøge sin seksualitet med piger men mest med drenge. Han er forvirret og det bliver han ved med at være også som voksen.
 
Forbudt torsdag er en roman om en mand der er biseksuel. Han eksperimenterer med sin seksualitet helt fra sin tidlige barndom og det farver hele hans liv. Han vil hele tiden have det han ikke har. Når han er sammen med en mand vil han være sammen med en kvinde når han er sammen med en kvinde vil han være sammen med en mand. Og til sidst er der ikke andet tilbage end fortvivlelsen over ikke at høre til nogen steder.
 
En stramt komponeret fortælling hvis skiftende kapitler følger hovedpersonen gennem barndom (søndag) voksenhed (mandag) og sex (torsdag).
 
 
Synnøve Søe debuterede for 25 år siden med romanen Fars. Den udkom også på Tiderne Skifter og blev en omdiskuteret bestseller. Hun har siden skrevet en lang række romaner udgivet på andre forlag. Senest udkom romanerne Drengen på stigen (2007) og Skrifte (2009).
36/100
Under middel
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Forbudt torsdag" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Daniel Øhrstrøm 01-11-2014
En lille, dyster fortælling om skam og følelsen af at være forkert og uelsket
Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Camilla Lærke Mors 12-10-2014
En stram, lille sag

Forvirret lorteliv

’Hatten af for Synnøve Søe for at kaste sig ud i biseksualitet som emne’ i denne stramme lille roman om den biseksuelle Henrik. Projektet lykkes dog ikke, for bogen er ikke kommet til at handle om seksualitetens mangfoldighed, men i stedet ’om noget af et lorteliv. Henriks liv er et helvede. Biseksuel eller ej.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 15-11-2014
Synnøve Søe skuffer ... man sidder med en fornemmelse af, at vi kun får skelettet af historien
33/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 12-10-2014
Nogle uklare personer, som ingen rigtig forstår eller holder af
17/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 15-11-2014
En ringe skrevet, småklam sexhistorie om ingenting, hvilket er hamrende ligegyldigt

Søe på nye vildspor

Henriks liv er ’gennemvædet af en forplumret seksualitet, fra han er ganske lille,’ men Synøve Søe har simpelthen ikke ’psykologisk og sproglig tæft nok til at sandsynliggøre det litterært.’ Forfatterskabet er i en alvorlig nedadgående spiral og denne roman er blot ’en ringe skrevet, småklam sexhistorie om ingenting, hvilket er hamrende ligegyldigt.’ [Kort referat]

17/100
WA
Meget dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anette Dina Sørensen 03-10-2014
Romanen får Synnøve Søe til at ligne en forfatter i frit fald

Hovedindtryk: retningsløshed

I sin ottende roman skamrider Synnøve Søe de temaer om forældresvigt og ensomme børn, der har været gennemgående i forfatterskabet. Men hun sjusker så gennemgribende i denne bog, at hun ligner en forfatter i frit fald. ’Forbudt torsdag’ er forfatterskabets ringeste udgivelse og mere ’anklageskrift og terapeutisk bearbejdelse’ end egentlig læseværdig litteratur. [Kort referat]

Ikke lagt online