Franco af Paul Preston

Spar op til

135 kr.

45/100
Under middel
ifølge 3 anmeldere

FrancoDen store bedrageraf Paul Preston

Francisco Franco (1892-1975) styrede Spanien med jernhånd i flere årtier.
I denne biografi om den spanske diktator fortæller den britiske historiker Paul Preston om de vigtigste perioder i Francos liv: om lynkarrieren i hæren, oprøret mod republikken, den blodige sejr i borgerkrigen og den brutale politiske undertrykkelse, der var en daglig realitet under hans langvarige totalitære regime fra 1939 og frem til hans død.

Preston tegner et nuanceret portræt af den spanske generalissimo: som en mester i propaganda og selvpromovering, som en glødende nationalist med imperialistisk storhedsvanvid og ikke mindst som en skånselsløs kyniker, der ønskede sig magten for enhver pris. Samtidig trækker han linjer frem til dagens Spanien og viser, at selvom Franco er død for længe siden, går hans politiske genfærd stadig gennem landet.
45/100
Under middel
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Franco" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Aage Trommer 10-07-2012

På jagt efter den virkelige Franco

At den engelske historiker Paul Preston ikke er begejstret for den spanske diktator fra 1939 til 1975 skinner mere end tydeligt igennem i denne Franco-biografi. Bogen springer meget i kronologien og er derfor ikke specielt imødekommende overfor læsere, der ikke er godt inde i Spaniens historie, men hvis man deler forfatterens grundsyn kan bogen bestemt anbefales som en demaskering af det billede Franco forsøgte at skabe af sig selv. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 11-06-2012
Man trættes af den manglende vilje til distance

Franco uden nuancer

Paul Preston lader ikke læseren danne sig sine egne meninger om Spaniens diktator fra 1939 til 1975. På hver eneste af bogens sider skinner det igennem, at forfatteren er positivt indstillet overfor den tabende side af Den spanske borgerkrig selvom kommunisterne heller ikke stod tilbage for brutalitet og drab. ’Preston er uden tvivl vidende om borgerkrigen og moderne spansk historie,’ men bogen er for udistanceret og kommer aldrig ind bag myten Franco. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anders Engberg-Pedersen 01-06-2012
Sløset og rodet venstrehåndsarbejde ... fuld af floskler og gentagelser

Diktatoren, der forsvandt

Paul Preston gentager sig selv i det uendelige i denne sløsede biografi om den spanske diktator Franco og hans propagandamaskine. Bogen er en forkortet version af Prestons tidligere Franco-biografi, der fyldte over 1000 sider, og dens projekt er at afmytologisere diktatoren ved at sammenholde propagandaen med arkivmaterialet fra perioden. Desværre lykkes det - trods en omfattende research - ikke for Preston at trænge bag om Francos mange masker, og læseren spises af med lige dele lommepsykologi og floskler. [Kort referat]

Ikke lagt online