Fredes fobi af Johannes Møllehave
70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Fredes fobiaf Johannes Møllehave

Frede skal i cirkus med sin far og sin ven Kaj. Men Frede har slet ikke lyst til cirkus – han er faktisk skræmt fra vid og sans. Fredes far kan ikke forstå, hvad Frede er så bange for – men da klovnerne kommer, begynder det at dæmre. 


Nu kommer to klovne med klovnerier.


De skræmmer Frede, så Frede skriger.


Den ene har en lagkage med flødeskum,


som den anden får i fjæset, hvor er han dum! 

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Fredes fobi" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Helle Kastholm Hansen 30-03-2014
Han gør det igen, den gamle rimsmed

Værd at læse

Johannes Møllehave rimede fortælling om en dreng med angst for klovne er 'gennemført morsom. De bimlende rim understøttes fint af Kirsten Gjerdings streg, som både er børnevenlig og har kant. Målgruppen er ikke kun de mindre børn – den er til alle barnlige sjæle.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 21-03-2014
En rigtig vellykket billedbog for alle børn i cirkusalderen

Klovneangst

En meget vellykket børnebog, hvor Johannes Møllehave i rim fortæller om angsten for klovne. Han rimer, så det er en lyst, og som den garvede poet han er, vælger han ikke de letteste løsninger for at nå frem til den forløsende slutning. Rimene bliver understøttet af Kirsten Gjerdings genkendelige streg med karakterer med store hoveder og øjne i klare farver. Der er en god afveksling i illustrationerne, og der sker mere i dem end den enkle streg måske først lader ane. Meget indbydende. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Simon Staun 04-04-2014
Meget stimulerende for både fantasi og sproglig formåen

Klovne er slet ikke farlige

Med 'finurlige rim og skøre tegninger' fortæller Møllehave og Gjerding om Frede, der er bange for klovne. En fobi mange lider af i virkeligheden og derfor en historie med en form for terapeutisk værdi. Dette tænker børn dog næppe over og de vil være mere optagede af 'de skønne illustrationer, der matcher Møllehaves ord i skørhed'. Historien er skrevet i rim og det lægger op til en gættekonkurrence om hvad det næste ord mon bliver. 'Meget stimulerende for både fantasi og sproglig formåen'. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 24-04-2014
Der er meget at gå på opdagelse i

Hvordan Frede fik kureret sin klovnefobi

At fortælle børn om almenmenneskelige følelser er et prisværdigt formål for en børnebog. Johannes Møllehave gør et godt forsøg i denne bog om angst for klovne – eller angst i det hele taget – men for denne anmelder er de rimede tekster ikke den mest optimale måde at fortælle på. Kravet til rim gør fortællingen upræcis. Til gengæld er der masser af psykologi at gå på opdagelse i i Kirsten Gjerdings angstprovokerende illustrationer. [Kort referat]

Ikke lagt online