Du har ingen bøger i din bogreol
72
72 (10)
X (0)
Frøken Klokken af Gitte Broeng - forside

Frøken Klokken


En roman om 8640 klokkeslæt


Af (Der er 7 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2015 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 72 ud af 100 er givet på baggrund af 10 anmeldelser af Frøken Klokken. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Frøken Klokken af Gitte Broeng - Hæftet bog Hæftet bog, 178 sider, ISBN: 9788792927361
Udgivet 15.05.2015 af Møller Forlag. Vejledende pris: kr. 230,00
Frøken Klokken af Gitte Broeng - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788793240940
Udgivet 05.08.2015 af Bechs Forlag - Viatone. Vejledende pris: kr. 105,00
Frøken Klokken af Gitte Broeng - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 179 sider, ISBN: 9788792927378
Udgivet 15.05.2015 af Møller Forlag. Vejledende pris: kr. 158,00
Forlagets beskrivelse af Frøken Klokken

Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede 'talende ure'. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar.



En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i disse historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang, de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere.



'Mesterligt … så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere.' – Merete Reinholdt, Berlingske, ******



'Urkomisk … en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy.' – Lars Bukdahl, Weekendavisen



'Det er en på alle måder skøn roman … Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng.' – Marianne Träff, Litteratursiden



'Denne bog er den fineste perle.' – Julia Lahme, Femina, *****



'Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske Frøken Klokken, der bør blive forfatterens gennembrud.' – Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad



'Formfuldendt og morsom.' – Lise Garsdal, Politiken

Detaljer
  • Titel: Frøken Klokken
  • Undertitel: En roman om 8640 klokkeslæt
  • Forfatter: Gitte Broeng
  • Første udgave: 15.05.2015
  • Seneste udgave: 05.08.2015
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Skønlitteratur (15149) Tid (9) Klokken (30) Klassisk litteratur (2602) Kritik (105) Litteraturhistorie (520) Litterære studier (390) Tiden (117) Skønlitterære emner (529) Skønlitteratur (14655) Samtidsfiktion (3438) Litteratur (4193) Danmark (11010) Historisk roman (1972)

Anmeldelser af Frøken Klokken

83
Fyens-stiftstidende

Morsom, velskrevet

67
Ekstrabladet80

Kuk i klokken

Gitte Broeng debuterer underfundigt med en roman om indspilningen af de 8640 klokkeslæt, som KTAS’ telefonabonnenter kunne høre hvis de i slutningen af 1930’erne og frem til engang i 1970’erne ringede til Frøken Klokken. Man sendes tilbage til en tid, hvor selv nære kollegaer tiltalte hinanden ’De,’ hvor damer ’netter sig, og en rejse til USA foregår med oceandamper.’ Det er rent ud sagt vidunderligt. [refereret af bog.nu]

83
Femina

Den fineste perle ... jeg håber, du giver dig tid til at nyde den

67
Kristeligt-dagblad

En ret drilagtig roman ... skrevet med et stort glimt i øjet

67
Politiken

Formfuldendt og morsom

33
Information

Umanerligt kedelig og usædvanlig trættende roman

100
Berlingske

… tretten, nul nul, og nul. Dut.

’Der er næppe længere mange i vor digitale tidsalder, der ringer til Frøken Klokken, men der var engang, hvor det var kutyme at tjekke tiden på fastnettelefonen.’ Optagelsen af de over 8.000 klokkeslag, som det københavnske telefonselskab KTAS i 1939 skulle bruge for at give danskerne mulighed for automatisk at få øjeblikkets nøjagtige tidspunkt er i Gitte Broengs mesterligt skrevne debutroman blevet et ’medrivende, morsomt og meningsfuldt’ kammerspil om tid og modernitet. [refereret af bog.nu]

67
Jyllands-posten

På sporet af den forbandede tid

Der sker stort set ikke noget i Gitte Broengs lille roman om indtalingen af 8.640 klokkeslæt til den såkaldt tidsmeldemaskine i 1939. Et lysstofrør i lydstudiets loft begynder at blinke. Der spises æggemadder. Frøken Klokken får det dårligt. Direktøren kommer på besøg. ’På den ene side er det fascinerende, når den enormt langsommelige fremstilling af karakterer, der ikke når det, de skal, gør det klart for os, at tiden er en fundamentalt ukontrollerbar størrelse, vi nok kan opleve forskelligt, men ikke være herre over. På den anden side er romanens uhyre træge fortælletempo ikke ligefrem medrivende.’ [refereret af bog.nu]

67
Nordjyske

Underfundig og sofistikeret roman

83
Weekendavisen

Urkomisk

Hvis man vil vide hvad klokken er, kan man ringe til 70 10 11 55. Frøken Klokken svarer med det præcise tidspunkt formfuldendt formuleret. Den nuværende Frøken Klokken-stemme blev optaget i 1970, hvor den afløste telefonistinden Anna Edith Sommer Jensens stemme, der blev optaget en dag i 1939. Nogle timer af de minutiøse tal-optagelser i et lydstudie har Gitte Broeng fabuleret en sært underholdende roman over. Handling er der ikke meget af, men ved at zoome ind på små detaljer, opstår der alligevel store dramaer. Og ved siden af er ’romanen også bare smittende nørdet optaget af og begejstret for den eddersmarte kulmination på en mekanisk guldalder, som Frøken Klokken er og bliver.’ [refereret af bog.nu]