Fyn i krig af Andreas Skov

Spar op til

44 kr.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Fyn i krigModstandskampen 1940-45af Andreas Skov

Sabotage mod jernbaner og firmaer, der producerer for fjenden. Strejker. Modtagelse af våbenleverancer nedkastet af allierede fly på øde marker ved nattetide. Jagt på landsforrædere. Stikkerlikvideringer.


Modstanden mod den tyske besættelsesmagt 1940-45 på Fyn er på mange måder et minibillede af modstandskampen på landsplan. Det begynder med spredt hærværk mod tyskerne og ender med bombninger af industrimål og stikkerlikvideringer, der kræver minutiøs planlægning.


Fyn i krig er fortællingen om mennesker, der er villige til at ofre livet for Danmarks frihed og i mange tilfælde møder døden efter at have været udsat for grusom tortur.


Den fynske modstandskamp er også beretningen om, hvordan der skabes usædvanlige samarbejdsrelationer fx mellem borgerlige og kommunister i den fælles front mod tyskerne. Det er tillige en fascinerende skildring af samarbejdet mellem en række markante personligheder i store og små fynske byer.


Andreas Skov er historiker ved Odense Stadsarkiv.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Fyn i krig" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 01-05-2014
En dramatisk og velfortalt sammenfatning af modstandskampen på Fyn

Fynboerne går til modstand

Modstandskampen på Fyn har det med at blive glemt i de mange fortællinger om jyske og københavnske modstandsfolk. Men der var modige modstandsgrupper i de fleste fynske byer, og der var adskillige spektakulære sabotagehandlinger på Fyn under Besættelsen. Andreas Skov, som har gravet dybt og grundigt i arkiver og lokalhistoriske årbøger, giver i denne bog 'en dramatisk og velfortalt sammenfatning af modstandskampen på Fyn.' [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Bent Jensen 25-04-2014
Velskrevet og grundigt værk om den fynske frihedskamp

De unge døde

Denne 'velskrevne og grundige' bog om den fynske frihedskamp bygger på et stort og detaljeret materiale – først og fremmest fra Odense Stadsarkiv − der har gjort det muligt for forfatteren 'i detaljer at beskrive, hvordan og af hvem de enkelte aktioner blev planlagt og udført.' Bogen er fyldt med spændende og sørgelige historier om mænd, der gav deres liv for Danmark, og bringer desuden 'en række interessante fotografier, hvoraf flere dog desværre er meget mørke. Man ser på disse unge mennesker og spørger, hvorfor netop de og ikke andre valgte den væbnede kamp mod en knusende overmagt? Og hvad fik andre til at angive dem?' [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Claus Bundgård Christensen 13-06-2014
Anbefales til alle med interesse for de fem forbandede år

Fyn går til modstand

Historikeren Anders Skovs samlede fremstilling om modstandskampen på Fyn under Besættelsen er vellykket, og den fortæller både om de kendte og mindre kendte aktioner. Det er ærgerligt, at forfatteren ikke har udstyret bogen med et mere konkluderende og sammenfattende kapitel om karakteren og betydning af den lokale modstandskamp. Dette ændrer dog ikke på, at bogen kan anbefales. [Kort referat]

Ikke lagt online