Du har ingen bøger i din bogreol

Emner du også kunne være interesseret i

71
71 (4)
X (0)
Glasgow-kysset af Craig Russell - forside

Glasgow-kysset


En Lennox-thriller


Af (Der er 6 andre titler af samme forfatter)


Krimi og spænding, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 71 ud af 100 er givet på baggrund af 4 anmeldelser af Glasgow-kysset. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Glasgow-kysset af Craig Russell - Hæftet bog Hæftet bog, 318 sider, ISBN: 9788770702591
Udgivet 01.03.2012 af Forlaget Hovedland. Vejledende pris: kr. 249,00

Glasgow i 1950´erne. Privatdetektiven Lennox holder lav profil, men da bookmaker og Greyhound-opdrætter Jimmy MacFarlane bliver fundet myrdet, er Lennox pludselig hovedmistænkt. Heldigvis har han et vandtæt alibi – han har tilbragt natten med ofrets datter.

Lennox bliver hurtigt dybt involveret i jagten på morderen, og det viser sig, at MacFarlane var involveret i langt flere lyssky affærer end hundevæddeløb. Men hvad der er endnu værre: En af Glasgows mest berygtede forbryderkonger Willie Sneddon, er tydeligvis impliceret, og han er ikke en mand, Lennox bør komme på tværs af.

Craig Russell (f. 1956) er med Lennox-serien i færd med at trevle sine skotske rødder op, og han lever i eminent grad op til den ironiske noir genres krav. Bortset måske fra, at han skriver bedre. Udover serien om Lennox, der indtil videre omfatter to bind, har han også skrevet foreløbigt fem bind i serien om den tyske kriminalkommisær Jan Fabel, hvoraf de fire er udkommet på dansk.

Detaljer
  • Titel: Glasgow-kysset
  • Undertitel: En Lennox-thriller
  • Forfatter: Craig Russell
  • Originaltitel: The Long Glasgow Kiss
  • Oversat fra engelsk til dansk af Ole Lindegård
  • Første og seneste udgave: 01.03.2012
  • Bogen er en del af serien En Glasgow krimi
Videoklip: Craig Russel forklarer hvad et Glasgow-kys er og fortæller om noir-genren [engelsk]
Skønlitteratur (11864) Korruption (91) Skotland (121) Glasgow (13) 1950erne (25) Noir (21) Kriminalroman (13) Gangstere (27) Mord (2118) Krimi (3077) Videoklip (322)

Anmeldelser af Glasgow-kysset

67
Politiken
Comment_pic

Tilbage til Glasgow

Graig Russel leverer en boblende pastiche på Dashiell Hammetts hårdkogte detektiv-og-forbryder-romaner med alt hvad der til genren hører af rapkæftede dialoger, springknive og knojern, korrupte strømere, kvinder med farlige kurver og en lurvet privatdetektiv med hjertet på rette sted. [refereret af bog.nu]

67
Jyllands-posten
Comment_pic

Sporskifte til spændingslitteratur

Craig Russell har skrevet en hårdkogt noir-krimi fra 1950'ernes Glasgow, der i stemningsmættelse minder om Raymond Chandler og Dashiell Hammetts romaner. [refereret af bog.nu]

67
Information
Comment_pic

Portræt af storbyens sorte samvittighed

Nok engang følger vi detektiven Lennox på efterforskning i 1950'ernes Glasgow, og Craig Russell leverer både 'et fængende krimiplot' og 'en kritisk kommentar til den moderne storby'. Romanen er medrivende, 'båret af sprogligt overskud', personerne er troværdige, og så er intrigen realistisk, når den ubesværet bevæger sig fra toppen til bunden af samfundet. [refereret af bog.nu]

83
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Kort om nye krimier

Skotske Craig Russell tager delvist forbrydernes parti i denne roman om politi og røvere i 1950’ernes Glasgow. Tre forbrydersyndikater har delt byen op imellem sig og kæmper mod et korrupt politikorps. 'Det er spændende, velskrevet og genialt gjort!' [refereret af bog.nu]