Med lysets tatoveringer på ryggen
’Simon Grotrian er med hele sit vildtvoksende og grænseoverskridende særsprog en af de få nyere danske lyrikere, som med indlysende selvfølgelighed omgås det religiøse og slipper Gud løs i sin digtning.’ I denne bog er det kristne dog meget nedtonet, ’men selv når digtenes helheder er sværest at skimte, og koderne forekommer mest ubrydelige, slår de sproglige lyn regelmæssigt ned, og sekvenser og sætninger står og lyser sært og magisk rundt omkring i digtene.’ [Kort referat]