Du har ingen bøger i din bogreol
61
61 (6)
X (0)
Grand mal af Linda Boström Knausgård - forside
Karakteren 61 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af Grand mal. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Grand mal af Linda Boström Knausgård - Indbundet bog Indbundet bog, 122 sider, ISBN: 9788711407912
Udgivet 03.05.2012 af Lindhardt og Ringhof. Vejledende pris: kr. 249,95
Grand mal af Linda Boström Knausgård - Ebog (ePub) Ebog (ePub), ISBN: 9788711392447
Udgivet 03.05.2012 af Lindhardt og Ringhof. Vejledende pris: kr. 167,00

Grand Mal er betegnelsen for et alvorligt epileptisk anfald med kramper og bevidstløshed til følge. Grand mal er også den svenske forfatter Linda Boström Knausgårds prosadebut. Novellesamlingen indeholder 20 noveller, der kredser om emner som familie, børn, Gud, døden og menneskers svaghed.

Linda Boström Knausgård benytter sig af et sprog, der et klart og direkte. Stemningerne, hun skaber, er af en sjælden intensitet og skønhed. De svenske anmeldere har bl.a. sagt: Det är skönt att läsa.

I bogens korte tekster viser Linda Boström Knausgård, at hun spænder vidt: I Babyalarm, hvor det viser sig, at apparatet opfanger et fremmed barns gråd, skaber hun frygt og uhygge. I titelnovellen Grand mal om ungt par, der planlægger deres barns dåb, skriver hun et vaskeægte relationsdrama med knivskarp dialog og i Vitbjörn Kong Valemon er det eventyret hun mestrer.

Barndommens farlige lege, barnets forvirring på grænsen mellem virkelighed og fantasi, ungdommens udsathed, lystens uregerlighed, kærlighedens og omsorgens prøvelser – det hele behandler Linda Boström Knausgård med den største nænsomhed og dygtighed.

Detaljer
Skønlitteratur (11759) Identitetsskifte (1) Sindsliv (1) Epileptisk anfald (1) Sensibilitet (1) Epilepsi (13) Familieliv (243) Moderskab (45) Psyke (3) Sindet (3) Novellesamling (16) Sårbarhed (3) Skønlitteratur (3471) Angst (264) Ensomhed (423) Noveller (320) Sygdom (1889)

Anmeldelser af Grand mal

50
Alt
Comment_pic

Fortættede stemninger

Som novelleforfatter er Linda Boström Knausgård strålende til at bygge en fortættet stemning op med få ord. Men flere af samlingens historier folder sig ikke ud og forbliver nogle lidt gådefulde brudstykker af en større handling, som man som læser savner at få indblik i. [refereret af bog.nu]

67
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Fortællinger om angst

Titlen på Linda B. Knausgårds novellesamling dækker over den mest foruroligende form for epilepsianfald, der blandt andet er kendetegnet ved bevidstløshed og kramper. Grand mal er derfor også et billede på den manglende kontrol, der karakteriserer de fortællendes psykiske tilstand. Ikke alle tekster burde have set dagens lys, men grundet forfatterens ’næsten afstandsløse sensibilitet’ kommer nogle ’i deres kondenserede intensitet’ måske nærmere ’den uhåndgribelige virkelighed.' [refereret af bog.nu]

67
Berlingske
Comment_pic

Angstens sprog

Når hun er bedst fremmaner Linda Boström Knausgård en uafrystelig uhygge, som er vanskelig at ryste af sig. Når hun er mindre uforlignelig lades man ’tilbage med et skuldertræk’ frem for den iskolde rislen ned ad ryggen, men det righoldige og alligevel sparsomme sprog er værd at læse hele novellesamlingen for. [refereret af bog.nu]

67
Jyllands-posten
Comment_pic

Sjælens og kroppens rystelser

Linda Broström Knausgård debuterer som novelleforfatter med denne 'meget betagende' samling tekster, hvor hun ganske vellykket formår at forene det poetiske sprog med reportagejournalistikkens skarpe blik. Teksterne handler alle om 'det uforklarlige som mellemmenneskeligt grundvilkår', og selv de ikke alle er lige gode, byder de dog i deres helhed på en 'meget dragende' læseoplevelse. [refereret af bog.nu]

50
Ekstrabladet80
Comment_pic

Værd at læse

De ’sjælelige rystelser’ lurer lige under overfladen i Karl Ove Knausgård-hustru, Linda Boström Knausgårds novellesamling om utroskab og andre hændelser fra den personlige kampzone. [refereret af bog.nu]

67
Politiken
Comment_pic

Hendes personer er aldrig i fred

Det urovækkende og forpinte er fremherskende i Linda Boström Knausgårds novellesamling. Et eksempel fra en af de mest gennemførte historier: En babyalarm sender konstant barnegråd selvom barnet sover trygt. Den slags ’billeder af ekstrem udsathed er der mange af’ og forfatterens ’rolige stemmeføring’ fungerer som en effektiv kontravægt til den konstante sårbarhed. Ikke alle novellerne er lige velfungerende, men sproget er alt andet end forpint. [refereret af bog.nu]