Flakkende livslys
Suverænt og ’brutalt vidunderligt’ rører norske Lars Petter Sveen i Det Nye Testamentes gryde og frembringer ’en stram, nøgtern og sortsmuk prosa’ hvor Jesus er én af flere israelske profeter og Djævelen er lige så virkelig som de mennesker, han lokker og forsøger at fordærve. ’Der er brækkede ben, åbne sår og råddent kød, og det hele dunster og hvirvles op i det golde landskab og for læseren, der samtidig betages af, hvordan Sveen diskret og omhyggeligt forbinder romanens fortællinger, der for de flestes vedkommende digter videre på Bibelens historier.’ [Kort referat]
