Guldgraveren af Michael Helt Knudsen

Spar op til

69 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

GuldgraverenDanskeren der fandt Kong Salomons mineraf Michael Helt Knudsen & Jesper Bosse Jønsson

Der er stort set ingen, der kender ham i dag, men hans livshistorie er fantastisk: Han stak til søs i konfirmationsalderen, gik i land i San Francisco i 1874 og gravede de næste år efter guld og sølv i det vilde vesten. Tyve år senere mente han at have opdaget de sagnomspundne Kong Salomons miner i Afrika, og han blev under den store guldfeber i Klondike en af de allerstørste minebesiddere. Efter at have gravet efter guld i fire verdensdele vendte han i 1910 hjem til Danmark som en yderst velhavende mand.


I Guldgraveren fortæller Jesper Bosse Jønsson og Michael Helt Knudsen den utrolige historie om Robert Andersen (1851-1945) – den store danske guldgraver og eventyrer.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Guldgraveren" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Louise Windfeld-Høeberg 10-02-2012
Bare man havde været Robert Andersen

Bare man havde været Robert Andersen

Man kan ikke undgå at blive lidt misundelig på Robert Andersen, som havde det store held at være en eventyrer i en tid, hvor der endnu var eventyr at opleve. Den fattige dreng fra Langeland, som efter årtier i USA, Afrika og Australien vendte hjem som millionær, oplevede skuddueller, vilde indianere, postvognsrøvere, kvægtyve og alt hvad 1800-tallet ellers havde i godteposen til en driftig lykkeridder. Stor ros til forfatterne for at have gravet hans historie op fra glemslen. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 22-01-2012
En fortræffelig bog for drenge og mænd

Danskeren der fandt guld

Robert Andersen fra Langeland drog i sidste halvdel af 1800-tallet på eventyr efter guld og gravede i de følgende år efter det kostbare metal over det meste af verden. Hans historie er forbløffende og fortælles glimrende af Jesper Bosse Jønsson og Michael Helt Knudsen. Forfatterne supplerer hovedpersonens selvbiografi fra 1938 med andre interessante oplysninger og tegner et troværdigt billede af det vilde vesten, hvor Robert Andersen blandt andet var forbi legendariske steder som byen Tombstone og Klondike i Canada. Det er ’en fortræffelig bog for drenge og mænd samt friske kvinder.’ [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kristen Bjørnkjær 25-01-2012
En særdeles læseværdig bog

Nede i guldminen

’En særdeles læseværdig bog’ om danskeren Robert Andersen, som i USA blev grebet af guldfeber og efter mange eventyrlige og af og til farlige oplevelser vendte hjem til Danmark som en rig mand i begyndelsen af 1900-tallet. Et af bogens mest fornøjelige kapitler handler om Tombstone og Wyatt Earp, et andet om Klondike og mødet med forfatteren Jack London. Det kan undre, at en så god historie nær var gået i glemmebogen. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Hjalte Tin 16-02-2012
Velresearchet bog om Danmarks glemte – men hovedrige – guldgraver
Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 19-02-2012
Usentimentalt drama fra det virkelige liv

Værd at læse

Robert Andersen, der endte som en af Danmarks rigeste mænd efter et hårdt liv som guldgraver, var en virkelighedens Indiana Jones fra Langeland. Hans utrolige historie er et underholdende og ’usentimentalt drama fra det virkelige liv.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Claus Mechlenborg 28-02-2012
En eventyrlig emigranthistorie, der taler direkte til drengehjertet

Danskeren, der personificerede den amerikanske drøm

Kan én mand virkelig have oplevet alt det? Robert Andersen fik udgivet sin selvbiografi i 1938 og nu er den blevet genfortalt af Jesper Jønsson og Michael Knudsen, som tager hans ord for gode varer og supplerer med relevant (og af og til lidt letkøbt) baggrundsviden om tiden og miljøet. Men ’uhyre spændende’ er det. Den glemte danske guldgravers fortælling er ’en eventyrlig emigranthistorie, der taler direkte til drengehjertet.’ [Kort referat]