Gunnar

Bob Hansson er en af Sveriges mest fremtrædende scenepoeter. 
Anmelderne er begejstrede for hans energi og sproglige opfindsomhed - og hans læsere elsker ham! Nu romandebuterer han i Danmark med Gunnar, en både sørgelig og munter beretning om det moderne menneskes ønske om at høre til. 

Hvad er en arbejder uden arbejde? Og hvad er det i en agurk, som ikke er vand? Det får 58-årige Gunnar god tid til at tænke over, da et nyt hjerte redder hans liv, men ikke hans job som murer. Han savner kaffepauserne i skurvognen og at være en af dem, man regner med.
Men Gunnar nægter at være et af de tyttebær, man tager op af spanden og smider væk. Selvom lægen har beordret hvile, selvom han er blevet fyret, selvom han stadig sørger over sin kones død og selvom både fagforeninger og A-kassekontorer stiller sig på tværs, insisterer han på at trække sin del af læsset. Mens bossen er bortrejst, går Gunnar tilbage til byggepladsen og lader som om, han er blevet ansat igen.

Men måske er det sandt, at en hjertetransplantation kan forandre én? Gunnars tilværelse arter sig ikke helt som den plejer. En motorcykel dukker op, og muligvis også en hare. Og en børnehavepædagog med et blik, der fortæller Gunnar, at hun vil have, at han skal tage hende væk herfra. Men hvorhen?

Som Gunnar siger: Det begynder med had og slutter med kærlighed.

Gunnar er ufrivillig førtidspensionist efter en hjertetransplantation, men arbejdet og hans afdøde hustru var hele hans livsindhold, som han nu må genopfinde.