Håndbog for ressourceteams og vejledere i skolen af Heidi Honig Spring

Spar op til

79 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 1 anmelder

Håndbog for ressourceteams og vejledere i skolenideer, viden og værktøjeraf Heidi Honig Spring

Få succes i skolens ressourceteam! Bogen giver dig som vejleder, ressourceperson og leder det faglige fundament for et udbytterigt arbejde i skolens ressourceteam. 

Ressourceteam, inklusionsteam, PLC – kært barn har mange navne. Fælles for dem er dog, at det kan være svært for de involverede at finde retning, rammer, indhold og ikke mindst afgrænsning for arbejdet. Denne bog giver dig værktøjerne og leder vejen: Det handler om fælles faglighed, hvordan arbejdet kan organiseres og fungere i praksis, om faldgruber, legitimering i forhold til ledelsen og meget mere.

Bogens første del ser på ressourceteamet internt. Den definerer, hvad en ressourceperson og et ressourceteam egentlig er, og den gennemgår kompetencer, udfordringer, behov samt mål- og indsatsplaner.

Anden del handler om ressourceteamet eksternt: forældre, elever, ledelse og øvrige kollegaer. Her kommer bogen blandt meget andet ind på behovsafstemning, observation, undervisningsplanlægning, medundervisning samt lærings- og trivselssamtaler.

Her er masser af værktøjer og guides, bl.a. til en teamkontrakt, vejledningsprocedurer, funktionsbeskrivelser, undervisningsobservationer, didaktiske lærings- og trivselssamtaler, elevspørgeguides, mål- og indsatsplaner m.v. Bogen trækker bl.a. på den nyeste forskning fra New Zealand og henvender sig til vejledere, ressourcepersoner og ledere i og omkring skolen.

På www.frydenlund.dk kan bogens kopiark downloades gratis.

Heidi Honig Spring er lærer, uddannet i systemisk ledelse og konsultation og har desuden en master i specialpædagogik. Hun arbejder som AKT- og inklusionskonsulent i Høje-Taastrup Kommune og er Faglig Leder for Pædagogik og Læring. Hun er forfatter til en lang række bøger.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Håndbog for ressourceteams og vejledere i skolen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

F.
folkeskolen.dk
anmeldt af Christina Krolmer 12-12-2016

Overskuelig trin for trin-håndbog til udvikling af resurseteam

Hvis I er ved at etablere et resurseteam på skolen eller har brug for inspiration til udvikling af dette, er her en lettilgængelig og grundig håndsrækning, der ikke kræver den store forberedelse. [Kort uddrag]