En sommerdag 1998 efterlades en dreng ved et hus i et vildfremmed landskab. Hans mor er kørt uden at fortælle om den gamle, der bor der. Det er Arne, han kan både tegne og udstoppe dyr, lave pengesedler og mad, som drengen må prøve at vænne sig til.
Det er snart længe siden, at der sidst har været et barn i huset, men de to må lære at omgås hinanden, mens nabokonen holder øje på afstand. Hun har fældet et træ for at kunne se hen over marken til dem. For de mænd, Arne får på besøg, er ikke godt selskab for nogen.
Handlingen klattes sammen ... der er noget slapt over det
Historien hygger sig i luntetrav, også sprogligt
Flip lidt mere magisk ud
Gammelklog. Martin Krogh Andersens velskrevne roman er lidt for mageligt tilpas i sit luntetrav. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Minna Camara 26-04-2017
Velskrevet, men fortællingen ... mangler spænding
Mister fokus med for mange sidehistorier
Et barns voksne eventyr
Barndom og vosne tanker mødes hos Martin Krogh Andersen. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Lone Nikolajsen 29-04-2017
En velmenende, livlig roman
Ikke super-elegant udført
Harens øjne
Når man skriver fra et barns perspektiv, som Martin Krogh Andersen gør i romanen Harens øjne, anlægger man typisk et blik på verden, der både er naivt, uforstående og fuld af fikse ideer ukritisk overtaget fra de voksne. Martin Krogh Andersen placerer sin jegfortæller midt mellem flere stole. [Kort uddrag]
