Hermans aftensmad af Thomas Herman
79/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Hermans aftensmadEn kogebog med anekdoter om personalemadaf Thomas Herman

Hermans aftensmad
Thomas Herman har længe ønsket at få tid til at skrive Hermans aftensmad. En brugbar og håndgribelig kogebog, som er lige til at gå til, og som afspejler de måltider, han i sit professionelle virke har spist til personalemad på de mange forskellige restauranter, han har arbejdet på. Personalemaden er helt almindelige aftensmåltider fuldstændigt lige som, de måltider, vi alle spiser derhjemme. Mange tror, at kokke udelukkende lever af østers, kaviar eller andre luksusretter og delikatesser, men sådan er virkeligheden ikke. De krav, som vi stiller til maden i en hektisk hverdag med familie og arbejde gælder absolut også for personalemaden i de travle restauranter. Det skal være nemt, hurtigt og billigt, men vigtigst af alt, også velsmagende. I restauranterne skal personalemaden være klar til at blive serveret kl. 16:30 og er køkkenpersonalets og tjenernes aftensmad, inden dørene åbnes for gæsterne. Retterne i bogen er alt mellem himmel og jord, som f.eks: Bagt torsk med lun kartoffelsalat, Braiseret lammebov med grillede grønt, Oksehale ragout, Kalveculotte med bearnaise, fritter & grønne bønner, Brændende kærlighed & hjemme syltede rødbeder, Forlorent vildt med svampe & æbler, Koteletter i fad anno 1980, Høns i frikassé med sommergrønt & masser af persille, Burger, Boller i karry og Stegt rødspætte. Af desserter kan nævnes: Koldskål med hyldeblomst saft & ingefær, Chokolade mousse, Tarte tatin med æbler og intet mindre end verdens bedste citronfromage.

Om forfatteren:
Thomas Herman
har længe været et velkendt navn i den gastronomiske verden. Han har været ansat på mange af de danske top restauranter, med smutture ud i den store verden, hvor han har arbejdet på gourmetrestauranter i såvel Frankrig som i Spanien. Han var idemanden bag restaurant Herman i det gamle Nimb i Tivoli, hvor han også regerede som køkkenchef og gjorde en dyd ud af at rehabilitere den danske mad, indtil han valgte at stoppe. Senest har han fungeret som overdommer i den danske version af tv-programmet Masterchef.
79/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Hermans aftensmad" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 08-11-2013
Man bliver ganske enkelt sulten, og det er jo meningen

Hjemme-ude-hjemme

Ærgerligt at Thomas Herman tilsyneladende har forladt restaurationsbranchen til fordel for en tv-karriere. Men når det ikke kan være anderledes er her i det mindste en super kogebog, som er skrevet med humor og en smittende glæde. 'Man bliver ganske enkelt sulten, og det er jo meningen.' [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Kjeld Koplev 03-03-2013
Enkelt tænkt ... vellykket udført
Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 29-06-2013
Man gider godt høre på Herman, man bliver helt glad. Og fristet

Led os gerne i fristelse

Kokken Thomas Herman er tæt på afsværge den slags lækre coffetable-bøger han selv fik udgivet dengang tidens tegn var samtalekøkkener og blær hele vejen rundt. De udkommer sjældent nu om stunder og i hvert fald ikke fra Herman, der er vendt tilbage til det basale: 'Almindelig mad, for så vidt som det er såkaldt personalemad, serveret klokken 16.30 for de travle folk i restauranten. Men hver gang med et professionelt twist, naturligvis.' Thomas Herman supplerer med en lang række kvalificerede råd til hjemmekokken og det eneste man savner er nogle mere grundige forklaringer. Hvorfor er det bedre at gøre dit end at gøre dat? 'Det ville være ekstra oplysende, for køkkenet er ikke militæret og fordi-jeg-siger-det, der er en god grund til alting, og man gider godt høre på Herman.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
GA
fra gastromand.dk
anmeldt af Familiefaren null 14-04-2013
Simpel og ligetil ... denne bog vil være en af mine dagligdagsfavoritter