Den ensomme vandrer
Da den blot 23-årige Carson McCullers i 1940 debuterede med dette sydstatsmesterværk om afgrundsdyb ensomhed var flere kritikere af den opfattelse, at det måtte være hendes mand, James Reeves McCuller, der var forfatteren. Så sent som i 1963 skrev Berlingske Tidendes anmelder, at ’hvis bogen virkelig er skrevet af en tyveårig kvinde, er den en slags mirakel.’ Med denne genudgivelse kan man kun glæde sig over en storslået roman og over, at ’et menneske først i tyverne kunne skrive med så stor psykologisk indsigt, sprogligt overskud og sans for fortællermæssig fremdrift. Som læser hænger man på hele vejen.’ [Kort referat]