Du har ingen bøger i din bogreol
61
61 (9)
X (0)
Hjertets hemmeligheder af Ib Michael - forside

Hjertets hemmeligheder


Af (Der er 28 andre titler af samme forfatter)


Biografier og erindringer, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 61 ud af 100 er givet på baggrund af 9 anmeldelser af Hjertets hemmeligheder. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Hjertets hemmeligheder af Ib Michael - Hæftet bog Hæftet bog, 267 sider, ISBN: 9788702126150
Udgivet 29.03.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,95

Det er en meget personlig bog, og essayene er selvfølgelig alt sammen fortalt med det sproglige overskud, der præger alt, hvad Ib Michael skriver. De er værd at fordybe sig i hver især for deres egen skyld; men de udgør også en smukt komponeret helhed og bidrager til en dybere forståelse af såvel den måde, forfattere til alle tider har ladet sig inspirere af hinanden som af det univers, der er Ib Michaels, og som han har bygget op, lige siden han i 1970 debuterede med En hidtil uset drøm om skibe.

Detaljer
  • Titel: Hjertets hemmeligheder
  • Forfatter: Ib Michael
  • Første og seneste udgave: 29.03.2012
Biografi (3939) Karma (25) Refleksioner (11) Kernefysik (8) New age (36) Herman Melville (2) Østens mystik (1) Mellemamerika (28) Essays (625) Meditation (190) Kosmologi (62) Rejseskildringer (7) Essay (18) Kunst (2420) Biografi (756) Mexico (114) Sydamerika (112) Politik (2323) Far-søn-forholdet (53) Filosofi (1834) Essaysamling (5) Følelsernes intelligens (1) Komplemantaritet (1) Taoisme (42) Gauguin (1) Erindringer (3066)

Anmeldelser af Hjertets hemmeligheder

67
Jyllands-posten
Comment_pic

Brudstykker af en selvbiografi

I et væld af forskellige litterære genrer funderer Ib Michael med delvist selvbiografisk afsæt over menneskelivet, fantasiens byrde og hjertets hemmeligheder, som titelen hentyder til. Det er med andre ord en pluralistisk læseoplevelse, hvis succes nok mest af alt vil afhænge af, om læseren tænder på Michaels 'springende tankegang' og trang til 'at forstærke udtrykket', til det nærmer sig 'kunstnerisk overkill' - eller om læseren ender med at tænde af over denne stil. [refereret af bog.nu]

83
Nordjyske
Comment_pic

Tættere på Ib Michael

Man bliver klogere på Ib Michael og hans litterære forbilleder af at læse denne ’særprægede, uhyre spændende erindringsbog.’ De essayagtige erindringsglimt går fra tidlig barndom til nutiden med indlagte rejseerindringer og afstikkere til romanfigurer fra store forfattere som Herman Melville og Johannes V. Jensen, der på forskellig vis står Ib Michael nær. [refereret af bog.nu]

83
Mertroxpress2
Comment_pic

At være eller ikke at være ... bange

Ib Michael fortæller i denne omfattende bog om de mest afgørende og grænseoverskridende oplevelser i sit liv: En trafikulykke, udsigten til et geværløb, hændelser i barndommen, mødet med columbianske FARC ... De store oplevelser suppleres med interessante overvejelser om kunst, politik og samfund. [refereret af bog.nu]

67
Ekstrabladet80
Comment_pic

Udlængsel og fjolletobak

Ib Michael blander veloplagt og velskrivende barndomserindringer med rejseskildringer og litterære essays i disse ’hemmeligheder fra hjertet.’ Bogens bedste essays handler om Herman Melville og maleren Gauguin. [refereret af bog.nu]

83
Berlingske
Comment_pic

Ib Michaels litterære testamente

Det er et gavmildt, spraglet og sprudlende litterært testamente eller manifest, som Ib Michael sender på gaden. I bogen forsøger han at inddæmme det særlige ved det Ib Michaelske forfatterskab og kommer derfor vidt omkring barndomsoplevelser, religion, politik, drømme og litterære analyser af bl.a. Herman Melville og Gunnar Ekelöf. [refereret af bog.nu]

33
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Der mangler selvkritik og redigering

Man bliver først og fremmest ærgerlig under læsningen af Ib Michaels samling af nyskrevne og tidligere trykte essays, der i den grad mangler selvkritik og redaktionel sparring. Forfatteren ’er på mange måder en fantastisk forførende skrivekugle’ men her udvikler hans vilde og vidtgående tanker sig desværre gang på gang til ’det værste, højtravende uvederhæftige sludder.’
[refereret af bog.nu]

33
Information
Comment_pic

Fantasien er hans fjende

Ib Michael forsøger i denne tekstsamling at afdække hjertets hemmeligheder, men han ender med at skrive om 'de rester, der ikke kan bearbejdes', og som læser spørger man sig selv: Hvorfor dog belemre os med dette substansløse, levrede skum? Man savner simpelthen noget dybde, noget mere konkretion og en personlig risiko og forpligtelse i refleksionerne. I stedet spises man i det meste af bogen af med almindeligheder pakket ind i kosmologisk kaudervælsk, hvoraf noget ikke er helt bearbejdet, noget ikke helt står til at redde. [refereret af bog.nu]

17
Weekendavisen
Comment_pic

Nede med de fede

Ib Michaels nye essaysamling er, med sine mange pseudodybsindigheder, misforståede blikke på politik og sproglige fejl, så tåkrummende pinligt et selskab at være i, at man ville ønske, man aldrig var blevet præsenteret. [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Ib Michaels skrummelkasse

Ib Michael holder sig til det han kender og elsker i disse særegne og ’modige erindringsessay’ der spænder fra det selvoptagede til det helt igennem fremragende. Erindringsstoffet består blandt andet af rørende scener fra barndommen, hvor et rasende had til faderen blev grundlagt. Bedst er forfatteren i sine essays om Herman Melville, Gauguin og historierne om ’de fortabte indianerkulturer i Sydamerika.’ [refereret af bog.nu]