Hvem har skrevet noderne? af Erik Axel Wessberg
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Hvem har skrevet noderne?Essays om arrangøren og det musikalske arrangementaf Erik Axel Wessberg

Situationen er en koncert ...
Et orkester spiller – et fantastisk maskineri. Hvert enkelt medlem laver nøjagtigt det, han eller hun skal, og på helt det rigtige tidspunkt – præcision til fingerspidserne.
Alt passer sammen til mindste detalje, men hvordan kan det dog lade sig gøre? – at fløjten fx ud af sine fulde tre kromatiske oktaver tager lige præcis den tone, der er brug for og på præcis det tidspunkt, hvor oboen slutter sin frase? – at de toner, de forskellige strygere tager, lige nøjagtigt tilsammen danner den perfekte akkord? Hvem har dog udtænkt den fantastiske plan, der gør, at det hele går op i en højere enhed?

I Hvem har skrevet noderne? forsøger Erik Axel Wessberg at rette lidt op på den kollektive forsømmelse af anerkendelsen af den musikalske arrangørs arbejde og trække ham og hans bidrag til vores kulturhistorie ud af den anonymitet, hvor det hidtil har befundet sig.

Bogen henvender sig både til musikstuderende og professionelle musikere og arrangører – men også til den almindelige musikinteresserede.

En række nodeeksempler samt henvisninger til indspilninger af de analyserede arrangementer tilfører fremstillingen en ekstra dimension.

Om forfatteren
Erik Axel Wessberg blev arrangør, fordi Harmoniorkesteret Kærne, som han blev medlem af i 1965, manglede en sådan. De indhøstede erfaringer førte til opgaver for bl.a. Århus Symfoniorkester og Århus Teater med sig. Gennem 1970erne og ’80erne leverede han især arrangementer til underholdningsudsendelser i radio og tv.

Fra 1989 til 2009 har han virket som underviser i arrangement ved konservatorierne i Århus, København og Esbjerg og de musikvidenskabelige institutter ved universiteterne i København og Århus samt på flere efteruddannelseskurser for musiklærere i Danmark og Norge.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Hvem har skrevet noderne?' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.370 andre anmeldelser af bøger.