Hvorfor taler vi dansk?En del af Reformationsserienaf Marita Akhøj Nielsen

For de fleste er det en selvfølge, at vi taler dansk i Danmark. Det danske sprog opfattes som en del af vores identitet, en forudsætning for nationens sammenhængskraft. Derfor kræver vi, at indvandrere lærer dansk, helst om­gående og helst til perfektion.Sådan var det ikke for 500 år siden.

Dengang dominerede latin i kirken og i den lærde verden. Store dele af rigets befolkning havde et andet modersmål end dansk: plattysk, norsk, islandsk, færøsk. Plattysk var modersmålet i hele Nordtyskland, og det var udbredt overalt i Østersøområdet. Stort set alle danskere kunne forstå plattysk, og i et par århundreder var dansk udsat for en massiv påvirkning fra plattysk. Omkring år 1500 kunne man med god grund vente, at dansk ville blive fortrængt af plattysk inden for få generationer. Sådan gik det ikke, og en af grundene er reformationen. Det er en lang og kompliceret historie, som her fortælles kort og let.

Læs Marita Akhøj Nielsens bidrag til Eksistensens serie om reformationen og dens virkningshistorie, og bliv ­klogere på, hvordan Luthers 95 teser har æren af eller ­skylden for, at vi taler dansk i dag.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland.

 Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.