I orkanens øje af Thomas Larsen

Spar op til

139 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

I orkanens øjeSamtaler med statsminister Lars Løkke Rasmussenaf Thomas Larsen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen nærmer sig et skæbnevalg. Vinder han, vil han præstere en enestående bedrift ved at bevise, at han kan holde på regeringsmagten efter et generationsskifte på statsministerposten. Taber han, risikerer han at blive en parentes som regeringschef.
I denne bog gør Lars Løkke Rasmussen status efter en usædvanlig hård og turbulent tid som regeringschef, hvor førsteprioriteten har været økonomisk krisestyring efter det værste globale tilbageslag siden 1920’erne. Men samtidig går han for første gang i dybden med sit politiske projekt og fortæller indgående om de overordnede visioner og konkrete mål, som han vil forfølge. På vigtige punkter korrigerer han kursen i forhold til forgængeren, ligesom han skaber skarpe brudflader til oppositionen. Dermed slår Lars Løkke Rasmussen for alvor ind på sin egen vej.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "I orkanens øje" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Sørine Gotfredsen 18-12-2010

En statsministers begrænsning

Nu er der mulighed for at bedømme statsminister Lars Lykke Rasmussen på hans egen politiske tænkning og dens begrænsninger. Han boltrer sig veloplagt i emner som økonomisk krisestyring, folkeskole og indvandrerpolitik, men når det kommer til 'hans danske drøm' viser det sig, at statsministeren kun tænker i ranglister. Bogen er "venlig og lidt temperamentsløs." Thomas Larsen burde have presset mere, men bogen lykkes i det store og hele ved at fokusere rent på politik. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Lars Hovbakke Sørensen 02-11-2010

Samtalens statsminister

Et langt bredere og mere nuanceret syn på statsministeren og hans argumenter end den daglige nyhedsdækning giver, er denne bogs sigte. Sideløbende redegøres for Lars Lykke Rasmussens syn på landets politiske udfordringer. En forfriskende politisk biografi. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Per Michael Jespersen 20-11-2010
33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Niels Ditlev 02-11-2010

Løkkes lange svar

Nærgående spørgsmål til Lars Lykke Rasmussen er der ikke mange af i denne lange og kedelige interviewbog. Det er en skam, for forfatteren har et indgående kendskab til dansk politik og kunne godt have haft lidt højere ambitioner om at vride interessante statements ud af statsministeren. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Arne Hardis 12-11-2010

Vindstille

Lars Løkke Rasmussen bliver desværre ikke ordentlig udfordret i denne interviewbog, hvor politisk journalist Thomas Larsen glemmer at markere sig som interviewer. Lars Løkke kommer ellers vidt omkring og får lov at fortælle løs, men han mangler at blive ordentligt udfordret af sin samtalepartner. [Kort referat]

Ikke lagt online