Vellykket, men ikke den bedste
Klaus Rifbjergs roman om en vred gammel mand, der går op i limningen, kunne ligne et selvopgør. Ikke sådan at forstå, at hovedpersonen, lektoren Steffen Gurt, er Rifbjerg selv, men der er ligheder, som dog også dæmpes af diverse tilsløringer. Stilistisk stritter bogen ukønt i flere retninger, men kapitlet om Steffen Gurts hospitalsophold er ’poetisk hallucinerende’ og vintage Rifbjerg. [Kort referat]