Ikke de voldsomme handler om forholdet mellem trykt offentlighed og offentlig skønlitteratur i England i perioden 1640-1750. I århundredet efter den engelske borgerkrig voksede en anarkistisk, skandaløs og ofte voldsomt utroværdig trykt politisk offentlighed frem i England. Dens mulighedsbetingelse var øvrighedens afmagt og indre splittelse, dens typiske fremtrædelsesform forfalskningen og smædeskriftet.
Det er på den baggrund, en offentlig skønlitteratur vokser frem i England. Hvordan det sker, gennemgås i Ikke de voldsomme, som indeholder kapitler om John Drydens Absalom and Achitophel, Joseph Addison og Richard Steeles The Spectator, Daniel Defoes Robinson Crusoe og Henry Fieldings Tom Jones. Bag disse meget forskellige værker løber den samme ide. Litteraturen skal henvende sig til de borgere, der også læser den politiske offentligheds småtryk, dens opgave er at lære dem ikke at interessere sig for politik. Offentligheden skal læse fiktioner, ikke forfalskninger. Den skal føle afsmag ved politisk engagement. Den skal forstå, at æstetisk behag er at foretrække frem for glæden ved sladder og smuds.
Det er ved at påtage sig den opgave, litteraturen bliver offentlig i England. I samme bevægelse antager den de former, vi kender i dag.
Tue Andersen Nexø er lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og anmelder på Information.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Ikke de voldsomme" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
