Du har ingen bøger i din bogreol
63
63 (4)
X (0)
Ildens evangelium af Michel Faber - forside

Ildens evangelium


Af (Der er 5 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2010 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 63 ud af 100 er givet på baggrund af 4 anmeldelser af Ildens evangelium. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Ildens evangelium af Michel Faber - Ukendt format Ukendt format, 193 sider, ISBN: 9788779733466
Udgivet 26.02.2010 af Tiderne Skifter. Vejledende pris: kr. 249,00

Gennem sprogforskeren Theo Griepenkerl genfortæller Faber den kendte oldgræske myte om Prometheus – guden som bragte menneskeheden ildens gave. Da Theo besøger et udplyndret museum i Irak på udkig efter glemte skatte, han kan tage med sig hjem til Canada, finder han ni totusind år gamle papyrusruller. Han oversætter straks de aramæiske skrifter, som viser sig at være et femte evangelium, skrevet af et øjenvidne til Jesu Kristis sidste dage på Jorden. Ildens evangelium er en veloplagt, humoristisk og dybt underholdende roman om ordets kraft og dets evne til at tale til os fra en fjern fortid på måder, som kan på en gang inspirere og skabe dyb splittelse.

Da Theo Griepenkerl i ruinerne af et museum i Bagdad finder ni totusind år gamle papyrusruller, som oven i købet er skrevet på aramæisk, det sprog han selv som en af ganske få behersker til perfektion, kan han kun opfatte det som en gave. Uden moralske skrupler smugler han papyrusserne med hjem til Canada og begynder at oversætte dem. Til hans forbløffelse viser der sig at være tale om intet mindre end en øjenvidneberetning fra en omvendt kristen ved navn Malthus, der i dette femte testamente som gammel mand beskriver Jesus´ sidste dage.

Theo forstår straks, hvilken enorm sensation han er kommet i besiddelse af. Hvad han som akademiker med et yderst afslappet forhold til religion – kun opslugt af tanken om den prestige og økonomiske gevinst, der venter ham – derimod ikke forstår, er hvilke enorme kræfter, han risikerer at sætte i bevægelse med offentliggørelse af skriftet. Snart vælter kritikken ind over ham fra såvel kristne som muslimer, foruden Amazon.com´s flittige, selvbestaltede anmeldere. Men Theo Griepenkerl bliver berømt og Det Femte Testamente en øjeblikkelig bestseller …

I Bagdad finder Theo Griepenkerl nogle skrifter, som er skrevet af en person, som har været samtidig med Jesus. Theo udgiver skrifterne, men det bliver ikke uproblematisk at tegne et andet billede af Jesus end det velkendte.

Detaljer
  • Titel: Ildens evangelium
  • Forfatter: Michel Faber
  • Originaltitel: The fire gospel
  • Oversat fra engelsk til dansk af Claus Bech
  • Første og seneste udgave: 26.02.2010
  • Bogen er en del af serien Myterne
Læs et uddrag af Ildens evangelium (kræver Flash)
Skønlitteratur (11759) Oldtid (1) Irak (126) Konspirationsteori (5) Forfatter (43) Kristendom (1284) Religion (3237) Jesus (114) Mysterium (4) Myte (7) Thriller (52) Berømmelse (21) Spænding (681) Succes (150) Skjult evangelium (1) Kristendommens oprindelse (2) Nedtur (2) Prometheus (1) Læs uddrag (2445) Del af en serie (47011) Satire (349) Myter (192) 2000-2009 (3138) New York (350) Bagdad (13)

Anmeldelser af Ildens evangelium

67
Politiken
Comment_pic

Nyt syn på gamle myter

Denne roman, der genskriver Prometheus-myten, er en del af et storstilet udgivelsesprojekt, som skal genskrive verdens myter i moderne udgaver. Det klinger hen ad Dan Brown – men denne roman er en både velskrevet og skarp satire over nutidens mytologiske fascination. [refereret af bog.nu]

50
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Med udgangspunkt i Jesu sidste dage

Faber skriver med en vis nerve og har nogle ret gode ideer, men desværre er der også meget der ikke fungerer, og Faber er ikke den store stilist. [refereret af bog.nu]

67
Weekendavisen
Comment_pic

Prometheus-historie: Gud fri mig vel!

Der er tale om Fabers bidrag til en international myteserie, hvor fyrre forlag fra hele verden har bedt deres topforfattere genfortælle en myte efter eget valg. Michael Faber har kastet sig ud i at genfortælle myten om Prometheus, guden som bragte menneskeheden ildens gave og siden måtte bøde så eftertrykkeligt for det. Det er dristigt, samfundskritisk og vildt underholdende. [refereret af bog.nu]

67
Berlingske
Comment_pic

Ilden i orde

Bogen er en genskrivning af den kendte myte om Prometheus, der gav ilden til mennesket. Bogen handler om en sprogforsker, der finder 2000 år gamle papyrusruller og stjæler dem. Den er virkelig sjov og spændende i liga med ”Da Vinci Mysteriet” og sidder i én længe efter endt læsning. [refereret af bog.nu]