Iqbal Farooq og den jyske forbandelse af Manu Sareen

Spar op til

7 kr.

54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

Iqbal Farooq og den jyske forbandelseMP3 lydbogaf Manu Sareen

Sjette bog i den populære serie om Iqbal Farooq. Onkel er blevet kidnappet af en gruppe, der kalder sig Mørkets Fyrste, men ingen gider redde ham, for denne gang har han virkelig kvajet sig ved at købe en palle vinddrevne mobiltelefoner, betalt med hr. Wibrandts penge. Turen går til Jylland, hvor onkel holdes fanget. Det viser sig, at han er brik i en plan mod kirkeministeren, der har sløjfet alle helligdage.
54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Iqbal Farooq og den jyske forbandelse" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 28-09-2012
Hensætter med garanti læseren i et pjanket humør

Iqbal Farooq møder Mørkets Fyrste

Manu Sareen er tilbage med endnu en Iqbal Farooq-røverhistorie kendetegnet ved 'gakket sprog og helt usandsynlig handling'. Handlingen foregår mest i Jylland, hvor Iqbal skal redde sin onkel og Danmark fra en frygtelig sekt anført af Mørkets Fyrste. Bogen fungerer bedst som højtlæsning, hvor 'de mange sproglige finurligheder kommer til deres ret'. Denne gang er der nok lidt mange idéer i spil, men på den anden side 'hensætter bogen med garanti læseren i et pjanket humør'. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Sara Nørholm 10-10-2012
En humor, der forener og løfter

Minister blandt mørkemænd

Manu Sareen kan 'skrive replikker og sproglige billeder, der rammer helt rigtigt, og samtidig ruske op i den multikulturelle danske virkelighed, så alle får noget at tænke over – og grine ad.' I denne sjette bog om 2.g'eren Iqbal Farooq går turen til det mørke Jylland fordi onkel Rafig er blevet kidnappet af en gruppe mørkemænd. Selvironisk nok spiller kirkeministeren også en rolle i historien, som sine steder nok kræver lidt for megen viden om dansk politik af læserne. [Kort referat]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kari Sønsthagen 29-09-2012
En nærmest ordinær børneroman

Kirkeminister på afveje

Manu Sareens farverige, knopskydende lavkomik er skruet ned på ordinært vågeblus i denne omgang. Kanske skyldes det at meget af handlingen er flyttet fra Nørrebro til Jylland og at bipersonerne derfor 'ikke taler de samme spøjse dialekter og sociolekter som i tidligere titler.' [Kort referat]

33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Helle Kastholm Hansen 30-09-2012
Den sjette Iqbal-bog er elendig ... stereotyp og fyldt med gentagelser

Spring over

Manu Sareen bør nok vælge imellem ministerposten og posten som børnebogsforfatter, for han kan tydeligvis ikke klare begge dele. Den sjette bog om Iqbal Farooq er elendig – fyldt med gentagelser og uden overraskelser. [Kort referat]

Ikke lagt online