Irène af Pierre Lemaitre

Spar op til

114 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

IRÈNE er en pre-quel til krimien ALEX. Her hører vi mere om Camille Verhoevens personlige historie.

Kriminalkommisær Camille Verhoeven er lykkelig:

Han er gift med den dejlige Irène og sammen venter de deres første barn. Men hans tilværelse bliver vendt fuldstændig på hovedet, da han skal opklare et yderst voldsomt mord. Kun Camille ser forbindelsen i den umotiverede vold - drabsstedet ligner en scene beskrevet i en krimi af James Ellroy. Der er så mange detaljer, der stemmer overens, at det ikke kan være en tilfældighed. Pressen får nys om sagen, men det er, som om de ved mere, end Camille fortæller dem. Da de iscenesatte mord fortsætter med mere og mere bestialske litterære referencer, udvikler sagen sig til at blive personlig for Camille. Med pressen på sidelinjen og hele offentligheden som vidner skal han forsøge at udmanøvrere en særdeles udspekuleret morder, der hele tiden er et kapitel foran. Kun én kan komme sejrrig ud af duellen; ham, der har mindst at miste ...

 IRÈNE vandt i 2006 debutprisen ved Festival du Cognac og er i år nomineret til CWA International Dagger Award 2014.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Irène" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 08-11-2014
Krimi med kant, krop, komik og kunstnerisk kvalitet

Lemaitres mesterlige debut

Franske Pierre Lemaitres debutroman, som udkommer på dansk efter fortsættelsen, Alex, er en ’krimi med kant, krop, komik og kunstnerisk kvalitet.’ Forfatteren bygger sit nervepirrende og voldsomme plot op i ’et stramt og stilsikkert sprog’ og ’udfordrer læseren, ikke blot med meget voldsomme drabs- og torturscener, men også med mere eller mindre direkte moralske, filosofiske og litterære gåder.’ Det er en mesterlig krimi. [Kort referat]

83/100
i Børsen
anmeldt af Line Rasmussen 12-12-2014
Befriende fri for nordisk hverdagsrealisme og i stedet spækket med rå, fransk suspense
Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 25-11-2014
En elegant, velskrevet og velkomponeret nedtællingsthriller
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 07-11-2014
Her får man gru og rædsel for sine skillinger, og det er nok skillingerne, der driver værket

Færdigt arbejde

Splatterkrimi fra Pierre Lemaîtres, hvor man får gru og rædsel for alle pengene, og det er nok først og fremmest økonomien, der driver værket, får man fornemmelsen af. Handlingen er skruet professionelt sammen, og man kan nyde gensynet med vicekriminalkommissær Camille Verhoeven. Der er dog ikke meget nyt i forfatterens tilgang til opklaringsarbejdet i forhold til, hvad man kender fra andre krimier, og klicheerne hober sig op. Forfatteren har gjort rædsel og gru i sadistiske scenarier til sit brand, og anmelderen er ved at være træt af det rendyrkede effektjageri og foretrækker at genlæse en klassiker som American Psycho, som er kunst sammenlignet med denne roman. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Amrit Maria Pal Hansen 13-11-2014
Uomgængelig og væsentlig for alle ægte krimifans!

For ægte krimifans

Pierre Lemaitres første roman om den dværglignende politikommissær Camille er ’uomgængelig og væsentlig for alle ægte krimifans!’ Historiens morder efterligner nemlig mord fra berømte krimier, så samtidig med at der fortælles en medrivende spændingshistorie om opklaringsarbejdet gives der nik og hilsner til klassiske romaner i genren. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
TI
fra Titlen
anmeldt 04-04-2021
Et mesterstykke
Ikke lagt online
50/100
fra Bognørden
anmeldt 15-06-2015
83/100
G
fra Geek Culture
anmeldt af Kochie null 09-05-2015
Velskrevet, spændende ... pokkers intens