Isa af Wolfgang Herrndorf
42/100
Under middel
ifølge 1 anmelder

Isaaf Wolfgang Herrndorf


Isa er en fragmentarisk ungdomsroman om pigen Isa, som stikker af fra en anstalt. Vi følger hendes vagabondvandring på bare fødder gennem skove og navnløse landsbyer, over marker og langs motorveje. På sin rejse møder hun mennesker – venlige, mystiske, onde og triste mennesker. En flodskipper, der måske er bankrøver, en mærkelig forfatter, en jæger, der er død, en langturschauffør på afveje. Og på en losseplads møder hun to 14-årige drenge, hvor hun bedst kan lide den blonde og generte af dem.

Isa er Wolfgang Herrndorfs sidste bog, færdiggjort efter hans død – og så alligevel ikke: Som undertitlen indikerer, er det en ufuldendt roman. Ufuldendt, og dog en uforglemmelig læseoplevelse.


”Treogtredive kapitler, scener, dagbogsnotater, mange gange endda kun stikord, ud fra hvilke man alligevel forstår endnu mere, og til slut en sidste sætning, der måske slet ikke er slutningen, men som er så perfekt, så cool og dramatisk, at den godt kunne være det:


Jeg holder pistolen lodret i vejret og kigger med åben mund efter kuglen, ser den stige op, ser den blive mindre og mindre, til den nærmest bliver usynlig mod den mørkeblå himmel, før den igen kommer til syne og begynder at falde, direkte ned i pistolens løb igen.’”


Tobias Rüther, Frankfurter Allgemeine


 


Wolfgang Herrndorf (1965-2013), tysk forfatter, maler og illustrator, som blandt andet har skrevet kæmpesuccesen ”Tjick”, som tidligere er udkommet på dansk på TURBINE.

Har vundet flere priser for sit arbejde som forfatter. Fik i 2010 konstateret en uhelbredelig kræftsvulst i hjernen, hvilket han bloggede om på sin blog Arbeit und Struktur (http://www.wolfgang-herrndorf.de/archiv/).

42/100
Under middel
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser visesLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Isa", men vi viser ingen af dem her. Den samlede vurdering på 42 ud af 100 er en afspejling af samtlige anmeldelser.