Jeg hedder altså Ib! Albatros af Anna Panduro
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Jeg hedder altså Ib! Albatrosaf Anna Panduro

JEG HEDDER ALTSÅ IB!
 
Ib har verdens sejeste storebror! Han er sød, sjov og vildt god til fodbold. Alle kan lide Tom! Ib selv er sky, meget let at overse og god til fodbold, bliver han aldrig. Faktisk kan han bedst lide at sidde for sig selv med en bunke ‘Illustreret Videnskab’.

Det synes Ibs forældre er noget mærkeligt noget. Ofte har han hørt dem sige:

”Kan du ikke bare være lidt mere som din bror?” Ib forsøger virkelig, men det er svært, for hvordan skal man være ‘en Tom’, når man nu er ‘en Ib’?
Skæbnen vil at Tom dør ved et trafikuheld. Det er svært at håndtere døden, og snart begynder drengenes forældre at kalde Ib for Tom. For at Ib selv ikke helt skal forsvinde, må han få Tom tilbage! Som en gal videnskabsmand kaster han sig over et meget specielt videnskabeligt projekt, der skal vække de døde til live ...

Ca. varighed: 50 min.
Antal medvirkende: 3 eller 7.
Antal locations: Hele stykket kan spilles i samme scenografi, men der er tre locations: Kælderen, drengeværelset og tilskuerrækkerne ved fodboldbanen.
 
ALBATROS
Frederik er et ‘Vidunderbarn’! Derfor gør hans mor også ekstra meget ud af at passe på ham. Det skulle jo nødigt gå ham som hans far. Frederiks far fik nemlig pludselig en dag vinger og forsvandt syngende over hustagene. Frederiks mor er overbevidst om, at han blev smittet af fugleinfluenza. Hun har derfor besluttet sig for at udrydde alt fjerkræ, der nærmer sig familiens lejlighed.
Frederik derimod er dybt fascineret af fugle og drømmer i hemmelighed om at blive ornitolog. Og da der en nat viser sig et eksemplar af den sjældne vandrealbatros ved hans vindue, mærker han sin egen lyst til at flyve ...

Ca. varighed: 60 min.
Antal medvirkende: 2.
Antal locations: 1.
 
MIG OG CALLAS
Maria er glad! Hun har lige fået en smart mobil, og inden længe får hun to værelser.
Hendes forældre er blevet skilt. Maria er da ligeglad. Hun er nemlig ikke noget tudefjæs!!
 
Men så skal der ryddes op på loftet, og her lurer ømme minder om en kær, svunden tid. Måske er Maria slet ikke så glad alligevel.
En forestilling om følelser der gør ondt, om opera, skilsmisse og om at få hjælp fra uventet side …

Ca. varighed: 45 min.
Medvirkende: 1.
Antal locations: 1.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Jeg hedder altså Ib! Albatros' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.368 andre anmeldelser af bøger.