Jeg taler til jer af Claus Beck-Nielsen
61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Jeg taler til jerHelge Bille Nielsens mened & levninger, romanaf Claus Beck-Nielsen

Lars Bukdahl fik ikke de tørre tæsk, Ib Michael havde truet med. Til gengæld fik han vand i hovedet af Janus Kodal.

I næsten et halvt år har Beck-Nielsen været undercover i den litterære andedam, og i sin nye roman afslører han, hvad der i virkeligheden lå bag de fejder og intriger, der prægede dansk litteratur i foråret 2011.
61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Jeg taler til jer" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 10-10-2011

Dobbeltdrab i andedammen

Identitetskunstneren Claus Beck-Nielsen og lyrikanmelderen Lars Bukdahl bliver godt og grundigt svinet til i denne pseudo-dokumentariske roman om to selvoptagede kulturpinger. Det store spørgsmål er, hvem der egentlig er forfatteren bag navnet Claus Beck-Nielsen, som den oprindelige Claus Beck-Nielsen smed fra sig for år tilbage. Under alle omstændigheder ligger bogen fint i tråd med mandens identitetsprojekt hvorimod kritikken af Lars Bukdahl mest ligner en karikatur. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 09-10-2011

Mened og levninger

Claus Beck-Nielsen har skrevet "en grotesk sædekomedie fra det københavnske forfattermiljø". Den rummer masser af 'grov komik, intriger, utroskab og overvågning', lidt porno, masser af virkelige personer og en 'skarp latterliggørelse' af alt, hvad forfatteren har bedrevet under alteregoet Das Beckwerk. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 07-10-2011

Varianter af Nielsen

Denne nøgleroman udnytter på det groveste, at forfatternavnet Claus Beck-Nielsen for nyligt blev opgivet af sin tidligere ejer og nu står til fri afbenyttelse. Bogen satiriserer over det københavnske litterære miljø, men bliver aldrig andet og mere end lidt morsom. Den er i bedste fald "et gøglernummer, som yder i forvejen ret selvoptagede mennesker i et ret selvoptaget miljø alt for megen opmærksomhed". [Kort referat]

Ikke lagt online