Jesus og Mo af Jesusandmo.net
66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Jesus og MoDe bedste striberaf Jesusandmo.net

Jesus & Mo er en både populær og kontroversiel britisk tegneserie, der forholder sig kritisk og humoristisk til religionens rolle i samfundet. Hver uge i 10 år har den anonyme tegner lagt en ny stribe ud på sin hjemmeside, og nu kommer de bedste på dansk. I Jesus og Mo diskuterer de to hovedpersoner mange forskellige aspekter af religion, og tegneren viser på underfundig vis nogle af de mere absurde konsekvenser af at tage alle religiøse påbud og forbud alvorligt. Tegneren kaster et kritisk og skarpt – men også humoristisk – blik på de mange sider af, hvordan forskellige religioner tolkes og mistolkes, bruges og misbruges i det moderne samfund. Men bag den humoristiske facade er tegningerne også et vigtigt bidrag til en debat om, hvilken rolle religion skal spille i vores multikulturelle verden.
66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Jesus og Mo" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jakob Stegelmann 20-02-2015
Afvæbnende, satirisk humor

Der sad to fyre på en bar

Jesus og Muhammed portrætteres som to lettere selvhøjtidelige og temmelig dobbeltmoralske fyre i denne afvæbnende, satiriske engelske tegneserie. Den anonyme tegner og forfatter er ikke kun humorist, men også godt inde i religionskritisk tænkning, så det er både den monoteistiske religionsopfattelse og ateismen, der gives et meget præcist billede af. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Bjerregaard 21-02-2015
Teksterne er forrygende træfsikre, når de godmodigt spidder religionens besynderligheder
Ikke lagt online
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Hans Faarup 20-02-2015
Kunne efter min mening sagtens deles ud som klassesæt til i skolernes religionsundervisning
Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 20-02-2015
Hverken stor kunst eller genial satire

De tager fejl, dybt fejl

Den engelske tegneserie Jesus og Mo, som nu udkommer på dansk i totalt anonymiseret form (både forfatterens og forlagets navne er bortcencureret) ’er mildest talt ikke noget stilistisk mesterværk.’ Men bogen skal heller ikke bedømmes for sin æstetik, men for sin religionskritiske humor. ’Seriens intention er at gennemlyse religionernes selvforståelse, tage dem på ordet og dekonstruere dem gennem logisk tænkning.’ Det er ikke stor kunst eller genial satire, men hvis man vil slå et slag for ytringsfriheden, kan man via sit køb give en skærv til et endnu ikke fastlagt ytringsfrihedsprojekt. [Kort referat]

Ikke lagt online