Kædens sidste led af Fredrik T. Olsson

Spar op til

169 kr.

47/100
Under middel
ifølge 4 anmeldere

Kædens sidste ledEn William Sandberg-krimi #1af Fredrik T. Olsson

"Svensk debutthriller af international klasse. Og hvilken debut: Blandingen af konspirationer og verdensomspændende dommedag fungerer optimalt. Og der er tale eminent god spænding i et hæsblæsende og medrivende tempo".
– Litteratursiden.dk

Der går efterhånden længe mellem at Hr. Ferdinand investerer i nye krimiforfattere, eftersom niveauet de seneste år har været for lavt. Men vi blev blæst omkuld af Kædens sidste led – manden kan jo skrive og hans fortælling er forrygende. Vi slog til med det samme og pre-emptede den foran alle de andre danske forlag.

 Kædens sidste led er blevet en international succes, allerede før den er udkommet; bogen er indtil videre solgt til 25 lande og Warner Brothers har købt filmrettighederne.

 I Amsterdam udebliver en ung sprogforsker fra en middag med sin kæreste uden at efterlade det mindste spor. I Berlin dør en ukendt mand i en gyde og køres væk i en ambulance. I Stockholm forsvinder den 50-årige kryptolog William Sandberg fra hospitalet efter at have forsøgt at tage sit eget liv. Umiddelbart hændelser som blot synes at vedkomme de pårørende, men som viser sig at være de uundgåelige konsekvenser af en velbevaret hemmelighed.

Da William Sandberg vågner efter et mislykket selvmordsforsøg, er han blevet bortført og ført til et slot et sted i Europa. Her indvies han i hemmeligheden bag en kodet meddelelse, hvis kryptering William får til opgave at gennemskue. Samtidig har Christina, journalist og Williams ekskone, svært ved at acceptere sin eksmands forsvinden. Sammen med sin assistant, Leo, indleder hun en jagt, som fører hende nærmere sandheden og giver hende en skræmmende indsigt i, hvad der står på spil. For snart står det klart, at målet ikke er det, som William tror, og bagmændene har en skjult dagsorden. Sammen med sin medfange, sumerologen Janine, kæmper han for at løse gåden bag meddelelsen, inden tiden løber ud. 

Kædens sidste led er en mesterlig fortalt spændingsroman, som strækker sig fra Stockholm og videre ud i verden i et skæbnesvangert hændelsesforløb, som stiller spørgsmålstegn ved vores oprindelse, samtidig med at det truer menneskehedens fremtid.

 Fredrik T. Olsson er født i Göteborg i 1969. Allerede i en ung alder var han parat til at knuse sine forældres forhåbning om, at han skulle være læge eller arkitekt eller noget andet meningsfuldt. I skolen både skrev og optrådte han i enhver skolekomedie, han kunne komme i nærheden af. Siden flyttede han til Stockholm og begyndte at ernære sig som manuskriptforfatter til film og tv – og som stand-up komiker. Med Kædens sidste led debuterer han som forfatter. Hans forældre har nu mistet ethvert håb om en fornuftig fremtid for deres søn. 

Læs mere på www.fredriktolsson.se
47/100
Under middel
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Kædens sidste led" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 27-09-2014
Fornøjelig og fordøjelig

Forbrydelse og fortid

Der er i den grad hollywoodsk dommedagsdrama over den svenske debutant Fredrik T. Olssons Dan Brown-agtige spændingsroman om to forskere, der tvinges til at afkode mystiske beskeder i den menneskelige DNA, så det giver meget god mening, at Warner Brothers har købt filmrettighederne. Langt hen af vejen er bogen ’fornøjelig og fordøjelig’, men man skal suspendere sin logiske tænkning, hvis man vil have noget ud af historien. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 12-11-2014
Dan Brown plus dybde og viden

Dan Brown plud dybde og viden - minus tempo

Svenske Fredrik T. Olsson kan sin Dan Brown og skriver effektivt videre på formlen med kvikke enkeltindivider, der er oppe imod globale, ja universelle kræfter i en kombination af gådeløsning og forfølgelse. Svenskeren tilsætter endog mere videnskab og psykologisk dybdeend sin amerikanske kollega. ’Men den slags handlings-standsende ting bliver næsten kontraproduktive i denne type historie, hvor det enkle, pseudovidenskabelige budskab og tempoet er alfa og omega.’ [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 21-12-2014
Halter sig igennem tunge klichéer
33/100
XR
Dårlig anmeldelse fra Excited Reading
anmeldt 04-09-2020
For mange klichéer