Du har ingen bøger i din bogreol
91
92 (4)
X (0)
Kælderen af Thomas Bernhard - forside

Kælderen


En unddragelse


Af (Der er 6 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 91 ud af 100 er givet på baggrund af 4 anmeldelser af Kælderen. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Kælderen af Thomas Bernhard - Hæftet bog Hæftet bog, 107 sider, ISBN: 9788799468317
Udgivet 14.06.2012 af Sisyfos. Vejledende pris: kr. 199,00

I Thomas Bernhards anden selvbiografiske roman Kælderen. En unddragelse (1976), der udspiller sig umiddelbart efter Anden Verdenskrig, indleder han sine læreår med at vende gymnasiet ryggen og gå i den modsatte retning for at begynde i købmandslære. I Salzburgs ghetto, Scherzhauserfeldkvarteret, kommer den unge købmandslærling i livets hårde skole blandt byens ydmygede og sårede. Arbejdet og de mange menneskelige møder, forvandler den introverte dreng til et socialt individ og sender mod slutningen hans stræben i en ny retning; han begynder at tage undervisning i sang.  

Kælderen kan læses som en klassisk dannelsesrejse, hvor et ungt menneske ved at vælge sin egen vej finder sig selv. Bernhards kontrapunktiske prosa og kompromisløse sandhedssøgen er endnu engang med til at gøre rejsen til en helt igennem moderne selvbeskrivelse.

Citat fra bogen:

»I årevis havde jeg eksisteret i bøger og skrifter og blandt hoveder der ikke var andet end bøger og skrifter, i den indeklemte lugt fra den skimmelagtige og indtørrede historie, stedse som om jeg selv allerede var historie. Nu eksisterede jeg i nutiden, i alle dens lugte og hårdhedsgrader. Jeg havde taget denne beslutning og gjort denne opdagelse. Jeg levede efter i årevis at have været død. De fleste af mine egenskaber, absolutte fortrin ved min karakter, var allerede i løbet af de første dage i kælderen kommet til syne igen, efter at de i årevis havde været begravet og tildækket i opdragelsesmetodernes afskyeligheder, udviklede de sig helt af sig selv i de nye omgivelser der på den ene side var præget af mine kolleger i butikken, på den anden side af kunderne som mennesker eller menneskene som kunder og frem for alt, hvilket jeg med det samme lagde mærke til, i det uhyre nyttige spændingsforhold mellem disse to menneskegrupper hvor jeg udførte mit arbejde, et arbejde som jeg fra det første øjeblik havde haft glæde af.«

Detaljer
  • Titel: Kælderen
  • Undertitel: En unddragelse
  • Forfatter: Thomas Bernhard
  • Originaltitel: Der Keller. Eine Entziehung
  • Oversat fra tysk til dansk af Søren R. Fauth
  • Første og seneste udgave: 14.06.2012
Skønlitteratur (11859) Salzburg (3) 1950-1959 (1182) 1940-1949 (1964) Anden Verdenskrig (161) Østrig (132) Selvbiografi (143) Erindringer (3065) Læretid (1) Købmand (1) Salzbug (1) Bedste romaner 2012 (28)

Anmeldelser af Kælderen

83
Politiken
Comment_pic

At være imod alt eller helt holde op med at være

Østrig har ikke kun fostret én Terminator. Thomas Bernhard er litteraturens Arnold Schwarzenegger, som i dette andet bind af sine rasende erindringer redder sit unge liv ved at vende ryggen til gymnasium og borgerskab for at blive købmandslærling i en kælderbutik. Forfatterens skarptslebne vredesrableri er godt fordansket af Søren Fauth. [refereret af bog.nu]

83
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Tankevækkende historie om unddragelse

Andet bind af Thomas Bernhards selvbiografi fra 1976 beskriver forfatterens tid som købmandslærling i det socialt belastede boligområde Scherzhauserfeld. Med sin skarpe kritik af samtidens forestilling om dannelsens- og opdragelsens nødvendighed gives et ’sprogligt dybt fascinerende forsvar for individet, for det enkelte menneske og dets mulighed for at unddrage sig almenvellets forestillinger og forventninger’ og er stadig læseværdig den dag i dag, ikke mindst i Søren Fauths smukke oversættelse til dansk. [refereret af bog.nu]

100
Berlingske
Comment_pic

Nede i Hr. Bernhards kælder

Første bind i Thomas Bernhards selvbiografiske romanserie var en dyster sag. Dette andet bind er langt lysere i tonen, men bestemt ikke fri for ’drabelige hug’ til fædrelandet Østrig. Sprogligt er bogen en ’stor og intens oplevelse’ hvilket ikke mindst skyldes Søren R. Fauths flotte oversættelse til dansk. ’Der er god grund til, at Thomas Bernhard regnes blandt den moderne europæiske litteraturs førstemænd.’ [refereret af bog.nu]

100
Weekendavisen
Comment_pic

I den modsatte retning

Østrigske Thomas Bernhard fortsætter sin selvbiografiske fortælling om opvæksten i Salzburg, denne gang fra den 16-åriges synsvinkel, og læseren føres ind i en levende verden af forliste skæbner i Scherzhauserkvarteret, hvor den 16-årige står i lære som købmand. Bernhard skriver 'vidunderligt musikalsk', fandenivoldsk og optimistisk i sin grundtone, og bogen er et lille mesterværk, der er 'uundværlig til ens mellemeuropæiske bibliotek'. [refereret af bog.nu]