Kampen om ilden af Emmanuel Roudier

Spar op til

93 kr.

62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Kampen om ildenDen komplette sagaaf Emmanuel Roudier

I generationer har livet i ulhammernes flok været organiseret omkring bålet. Kan de holde liv i gløderne, kan de tænde ild, og derfor bevogtes luerne dag og nat i tre bure af fire kvinder og to krigere. Men under en fjendtlig stammes angreb tilintetgøres gløderne, og ulhammerne er tvunget til at overgive sig ubeskyttede til nattens kulde.

Ulhammernes leder, Fauhm, udlover større andele af jagten og byttet til den, der igen kan bemægtige sig ilden, og i tilgift hans søsterdatter Gammla som mage. Særligt det sidste tiltaler den unge jæger Naoh, leopardens søn, og Aghoo, uroksens søn. De melder sig hver især til at hente ild hos mammutternes sønner eller menneskeæderne, som jager ved floden, og selv om Fauhm er bekymret for, at det ender som en dødbringende hanekamp mellem den stærke og snu Naoh og den brutale Aghoo, lader han dem drage af sted – i hver sin retning.

Naoh begiver sig sammen med Gaw, antilopens søn, og Nam, poplens søn, som begge er hurtige og adrætte snarere end stærke, mod de to floder – mens Aghoo tager af sted mod den nedgående sols marsk sammen med sine to brødre, der ligesom han er barbariske og behårede og kendt for at være lunefulde og bestialske over for kvinder.

Forude venter begge de to grupper en farefuld rejse, hvor de kommer på tværs af mammutter, urokser, kæmpeløver, huntigre, menneskeædere, røde dværge og slanger – og må kæmpe mod sult, tørst, kulde og mørke.

Efter sin store succes med den forhistoriske graphic novel ”Neandertal” har Emmanuel Roudier nu omsat den belgiske forfatter J.-H. Rosny den Ældres verdensberømte roman ”Kampen om ilden” fra 1911 til en forrygende flot tegneserie.

Udgivelsen af tegneserien er samtidig danmarkspremiere på Rosnys roman, da den aldrig har været oversat til dansk.

62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Kampen om ilden" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kristian Lindberg 07-01-2017
En fuldt ud tilfredsstillende røverhistorie

Kampen om ilden

Der er noget ved historier om stenaldermennesker, der får mig til at tænke på Monty Python-sketches, men det kan ikke nægtes, at tegneserieudgaven af den franske fortidsroman »Kampen om ilden« er en fuldt ud tilfredsstillende røverhistorie. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Vinterberg 12-01-2017
Levende sidekomposition og labre farver
Ikke lagt online
67/100
KK
Glimrende anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Emmanuel Roudier 31-12-2016
Ustyrligt flot tegnet
67/100
N9
fra Nummer9
anmeldt af Christian Aarestrup 25-01-2017
Godt håndværk, grundigt og loyalt arbejde