Du har ingen bøger i din bogreol
75
75 (6)
X (0)
Krestens breve og dagbøger af Kresten Andresen - forside

Krestens breve og dagbøger


En dansker på vestfronten i Første Verdenskrig


Af


Biografier og erindringer, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 75 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af Krestens breve og dagbøger. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Krestens breve og dagbøger af Kresten Andresen - Indbundet bog Indbundet bog, 362 sider, ISBN: 9788702103793
Udgivet 10.04.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,00
Krestens breve og dagbøger af Kresten Andresen - Ebog (ePub) Ebog (ePub), ISBN: 9788702103809
Udgivet 10.04.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 210,00

Kresten Andresen var en dansksindet nordslesviger på Vestfronten som skrev breve hjem - indtil han forsvandt sporløst ved Somme i 1916.

Kresten Andresen blev student i 1911 og læste derefter filosofi i København. I 1914 blev han indkaldt og gjorde tjeneste ved Regiment 86. I august 1916 blev han meldt savnet under kampene ved Somme. Hans mor håbede flere år efter krigen stadig på at sønnen var i live, men Kresten Andresen vendte aldrig tilbage. I mellemkrigsårene blev den sympatiske og begavede unge mand kendt i vide kredse, da hans mor i 1919 udgav hans breve og dagbøger med forord af Valdemar Rørdam.

Krestens breve og dagbøger udgives nu for første gang siden 1919 i en mere samlet form. Hertil kommer en lang række helt nye og hidtil ukendte breve, som dukkede op for nylig i en gammel kommode på en gård i Sønderjylland. Krestens breve er den vigtigste samling soldaterbreve fra verdenskrigen vi kender her til lands - og det nærmeste vi kommer Erich Maria Remarques bog om Vestfronten.  

Detaljer
  • Titel: Krestens breve og dagbøger
  • Undertitel: En dansker på vestfronten i Første Verdenskrig
  • Forfatter: Kresten Andresen
  • Første og seneste udgave: 10.04.2012
Faglitteratur (74046) Sønderjylland (167) Første Verdenskrig (21) Identitet (994) Europæisk historie (15) Breve (232) 1900-1909 (740) Dagbøger (359) Krig (368) Ondskab (120) 1910-1919 (869) Soldater (178) Danmarkshistorie (174) Danmark (9513) Samfund (12898) Historie (8984) Vestfronten (6) Skyttegravskrig (4) Menneskets eksistens (2) Meningsløshed (4)

Anmeldelser af Krestens breve og dagbøger

67
Ekstrabladet80
Comment_pic

Værd at læse

Kresten Andresen kæmpede i den tyske hær under Første Verdenskrig og faldt under slaget ved Somme i august 1916. hans lig blev aldrig fundet, men hans efterladte 'breve og dagbogsnotater giver et medrivende og følsomt detailbillede af krigen i skyttegravshøjde.' [refereret af bog.nu]

67
Nordjyske
Comment_pic

En skrivende soldat

Man kommer til at kende Første Verdenskrig-soldaten Kresten Andresen fra Ullerup i Sønderjylland temmelig godt ved at læse hans efterladte breve og dagbøger. Man bliver også klogere på livet ved fronten og opdager, at der midt i al elendigheden kunne opstå små huller af idyl - som når soldaterne på den ene side af fronten lånte en rulle pigtråd af deres fjender på den anden side. De triste optegnelser er ’fortalt i et både stille formuleret og kraftfuldt sprog.’ [refereret af bog.nu]

83
Berlingske
Comment_pic

Kresten i stålstormen

Nordslesvigeren Kresten Andresen, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig, sendte triste og krigstrætte breve hjem til familien. I denne ’fine udgivelse’ er de samlet og tilføjet en række dagbogssider, som tilsammen giver et stærkt billede af en almindelig, hårdt prøvet skyttegravssoldats liv og tanker. Kresten Andresen, som døde under kampene om Somme i 1916, skrev et smukt dansk og formåede at sætte rammende ord på krigens meningsløshed. [refereret af bog.nu]

100
Jyllands-posten
Comment_pic

Krestens frontberetning

Kresten Andresen gjorde tjeneste som soldat ved Vestfronten under Første Verdenskrig, og hans bevægende breve og dagbøger udkommer nu i denne pragtudgivelse, der må stå for eftertiden som 'et varigt litterært monument' over nogle af de blodigste krigshandlinger i menneskets historie. Andresen havde inden krigstjenesten bl.a. læst filosofi ved universitet og var blevet grebet af tankerne om folkeoplysning, og hans baggrund giver sig ikke mindst til kende i teksternes velformulerede og dybe refleksioner over krigens meningsløshed, der står ligeså relevante for os i dag, som de gjorde for danskerne dengang. [refereret af bog.nu]

67
Politiken
Comment_pic

En dansker i den store krig

Med den danske soldat Kresten Andresens breve og dagbøger fra 1. verdenskrig får læseren en sjælden mulighed for ’at følge levende og relativt ucensureret med i krigens beskidte, rodede og forvirrende hverdag’ set med danske øjne. [refereret af bog.nu]

67
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Med hilsen fra fronten

Sønderjyden Kresten Andreasen skrev dagbøger og en række breve til sine forældre under sin deltagelse i 1. verdenskrig. Disse er her genudgivet af historikeren Claus Bundgård Christiansen og giver ’brikker til ikke kun verdenskrigen, men i lige så høj grad til identitetskampen mellem tysk og dansk’. Som mange andre danskere var Kresten plaget af meningsløsheden ved at udkæmpe andres krig, og selvom prosaen bestemt ikke er prætentiøs, ’bør interesserede i verdenskrigen og Sønderjylland finde plads på reolen’. [refereret af bog.nu]