Krigen har ikke et kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj

Spar op til

119 kr.

93/100
Fremragende bog
ifølge 14 anmeldere

Krigen har ikke et kvindeligt ansigtUtopiens stemmer – Historien om det røde menneske #1af Svetlana Aleksijevitj

Nobelprisen i litteratur 2015


Politiken,
seks hjerter 
Berlingske Tidende, seks stjerner
Kristeligt Dagblad, seks stjerner
Jyllands-Posten, fem stjerner


Historisk vidnesbyrd i prosa-drama

 ”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …”


***

Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive den store historie fra det lille menneskes perspektiv i korværket Utopiens stemmer.
Oversat af: Tine Roesen.
93/100
Fremragende bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Krigen har ikke et kvindeligt ansigt" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 07-11-2015
Verdenslitteratur ... en – bogstavelig talt – mageløs bog

Et stort, sorgfuldt korværk

’Det er på samme tid en overvindelse og en poetisk oplevelse at læse’ nobelprismodtageren Svetlana Aleksijevitjs dybt originale roman om nogle af de kvinder, der kæmpede i Den røde hær under Anden Verdenskrig. Bogen ligner ikke noget andet, den er fyldt med gru og rædsler, følelser og sensibilitet. [Kort referat]

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Svend Skriver 31-10-2015
Stærk litteratur ... har man først en gang læst bogen, glemmer man den aldrig
100/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 29-11-2015
Stor litterær kunst
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Kathrine Tschemerinsky 06-11-2015
Respektindgydende ... fyldt med smukke sætninger
Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Karen Syberg 07-11-2015
Et dokument, der er lige så gribende som stor skønlitteratur
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Tobias Skiveren 02-12-2015
Et vedkommende og nuanceret portræt af en virkelighed, de fleste af os har enormt svært ved for alvor at begribe

Anden Verdenskrig mellem kjoler og kugler

Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj fortjente ikke Nobelprisen i litteratur for stor litterær elegance. Til gengæld er prisen fuldt fortjent for hendes beskrivelse af krigens ’monumentale grusomhed’ i denne polyfoni af kvindelige erindringer fra Anden Verdenskrig. ’Det ene øjeblik fortælles der om den foruroligende og sødlige lugt af brændte menneskekroppe eller om den sårede, der i panik forsøger at holde styr på sine forsprængte indvolde. I næste nu hører vi om menstruationens irritationer og om trangen til at pynte sig med interimistiske kjoler eller medbragte øreringe.’ Denne absurde pendlen mellem grusomhed og hverdag ’ligger som en ejendommeligt affektiv resonansbund igennem bogens samling af vidnesbyrd.’ [Kort referat]

100/100
OB
fra Ord fra en bibliofil
anmeldt 19-06-2016
100/100
M
fra Mest om bøger
anmeldt 29-06-2016
Smuk og forfærdelig, velskrevet og grusom ... uafrystelig. Læs den
90/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 28-12-2016
Årets stærkeste læseoplevelse
83/100
T
Fremragende anmeldelse fra Thoughts in purplue
anmeldt 14-06-2017
En roman, vi alle bør læse
100/100
BB
Enestående god anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 24-08-2017
Et rystende, mageløst værk
Stor litteratur ... læs den!
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 01-07-2016
100/100
H
Enestående god anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Thomas Petersen 23-11-2016
Et mesterværk
83/100
L
Fremragende anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Troels Hughes Hansen 25-11-2015
En helt enormt stærk bog ... virkelig god og virkelig brutal

Smertekor

Den nyslåede nobelpristager Svetlana Aleksijevitj giver plads til et hav af lidelsesfyldte kvindestemmer i sin virkelig gode og virkelig brutale første bog, der nu er kommet på dansk. [Kort uddrag]