Lacrimosa af Eva-Marie Liffner

Spar op til

26 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Lacrimosaaf Eva-Marie Liffner

Lacrimosa er en raffineret og rigt strømmende roman om kærlighed, arsenik og hævn i 1800-tallets Stockholm. Med sine suggestive billeder og suveræne sprogbeherskelse er romanen en virtuos og galopperende tidsmaskine der blæser liv i tidens sprog og litteratur - og en smuk hyldest til den store svenske digter og dramatiker Carl Jonas Love Almqvist og hans tvekønnede heltinde Tintomara.


Eva-Marie Liffner bor i Göteborg og har udgivet fire romaner. På dansk er tidligere udkommet Camera, 2002 og Imago, 2004, som blev nomineret til Augustprisen 2003.


Som ung huslærer på gården Fagervik ved Finlands kyst møder Carl Jonas Love Almqvist pigen Ros - en lille vild og forældreløs skabning, som han kan opdrage og forme i Rousseaus ånd. Ros opdrages som dreng og følger med Almqvist til Stockholm, hvor hun forelsker sig i skuespillerinden Emilie og slår sig på Det Kongelige Teater. Men Ros svigtes nådesløst af både Almqvist og Emilie og flygter til Europa med en teatertrup. Først da Emilie dør på mystisk vis, vender Ros tilbage for at opklare mordet på Emilie og tage en grusom hævn over Almqvist.Lacrimosa er en raffineret og virtuos roman om køn, kærlighed, arsenik og hævn i 1800-tallets Stockholm. Med sine stærke suggestive billeder og sublime sprogbeherskelse er Lacrimosa en tidsmaskine der blæser liv i tidens sprog og litteratur, og en smuk hyldest til den store svenske digter og dramatiker Carl Jonas Love Almqvist og hans tvekønnede heltinde Tintomara.


De svenske anmeldere skrev:


"Fuld af livskraft og raffinerede indslag." - Dagens Nyheter


"Smuk som rosen og skarp som dens torne. Helt igennem forførende!" -SR Kulturnytt


"Charmerende og elegant." - Borås Tidning


Nomineret til Augustprisen 2011. Juryen skrev: "Tænk hvis Almqvists Tintomara havde haft et virkeligt forbillede. I Eva-Marie Liffners Lacrimosa skriver den kønsoverskridende Ros sin hævn, en i både hadsk og kærlig selvoptaget og egenrådig Almqvist. En historisk giftskandale væves behændigt ind i beretningen lige så behændigt som han selv engang gjorde skuddet til maskeraden til en del af Dronningens juvelsmykke. Romanen er kompleks, modsætningsfuld og underholdende, både en pastiche og en hyldest, en galopperende tidsmaskine, som blæser liv i 1800-tallets Stockholm, sprog og litteratur."


Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2012 og Augustprisen 2011.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Lacrimosa" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 16-11-2013
Et sprogligt kunstværk ... intet mindre end formidabel
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 07-12-2013
Imponerende, hvordan den svenske forfatter styrer sin komplekse roman

Under rosenbuskene

I den svenske forfatter Carl Jonas Love Almquists romantisk kærligheds- og forviklingshistorie 'Dronningens juvelsmykke' optræder et sært androgynt væsen ved navn Tintomara. Han/hun/den genopfindes i Eva-Marie Liffners forbløffende roman, der genfortæller scener fra Almquist i et 'sindrigt æskesystem' og desuden er 'en tidsmaskine tilbage til et 1800-tals-Stockholm, hvor lugte og kuldslået tøj slår op mod læseren via forfatterens virkeligt gode sprog.' Det er dygtigt gjort, men anmelderen fornemmer i for høj grad konstruktionens mekanik og 'end ikke det gode sprog kan ophæve fornemmelsen af en et lidt overlæsset, overambitiøs roman.' [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 08-01-2014
En fascinerende, men tågefyldt rejse

Hvem er vi bag masken?

Eva-Marie Liffners Nordisk Råds Litteraturpris-nominerede roman om den tvekønnede skabning Ros/Rosa er 'en fascinerende, men tågefyldt rejse ind i den labyrint, det maskespil, det mangestrengede teater, vi kalder den menneskelige identitet.' Handlingen springer i tid og den verden, man som læser lukkes ind i, er konstant 'tvetydig, hemmelighedsfuld, dobbeltbundet og mystisk.' Man mister nemt orienteringen og det er formentlig også meningen, men spørgsmålet er, om alt det sære trods alt står for meget i vejen for romanens indhold. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 12-01-2014
En barsk historie ... Eva-Marie Liffners prisnominerede roman betager og frastøder

I Ros’ navn

Eva-Marie Liffners prisnominerede roman er en barsk historie fra et beskidt og lurvet 1800-tal om et forældreløst barn, der bliver manipuleret med og svigtet og mishandlet og som senere vender tilbage til Sverige og tager en gennemført hævn. 'Det præcise sprog fører læseren ind i en tidslomme, hvor rotterne løber om benene, fattigdommen kradser i øjnene og borgerskabets snobberi folder sig ud i mølædt forløjethed.' Men historien er kompleks og så detaljerig, at bogen bør læses et ét eller to hurtige hug. [Kort referat]

Ikke lagt online