Uforligneligt vidnesbyrd ... man overvældes af indholdet
Optegnelser fra Dødens hus
Før han i slutningen af 1990'erne blev alvorligt syg havde holocaust-overleveren Otto Dov Kulka ikke fortalt om sine oplevelser i Auschwitz. Men sygdommen fik han til at skrive denne bog, som formidler det stumme skrig, han har haft i sig lige siden Anden Verdenskrig. Han fortæller med 'en kunstners indlevelsesevne om mennesker og skæbner i dette grufulde helvede,' men det mest fantastiske ved Kulkas beretning er, at han også fortæller om de glimt af lys, glæde og håb, der opstod midt i rædslerne. Bogen 'minder om, at selv i den mest utrøstelige elendighed op gav menneskeånden ikke sig selv.' [Kort referat]