Lenz af Mikael Busch

Spar op til

90 kr.

54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

LenzStasi-agenten, der blev fanget af fortidenaf Mikael Busch

En mand forlader et retslokale i Østre Landsret. Han går let foroverbøjet langs rettens ydermur og forsøger at ignorere de mange journalister og fotografer. Med den ene hånd holder han en mobiltelefon fast mod øret. Mellem to fingre på den anden hånd, som stritter skråt bagud, klemmer han en cigaret.


Manden har siddet i isolation i celle nummer 172 i Vestre Fængsel i 111 døgn, men man kan ikke se det på ham.Nu er han atter en fri mand. Han kan genoptage sit arbejde i Bruxelles på det kontor, som har været forseglet i alle de uger, han har siddet sig i varetægt.


”Men har du aldrig hørt navnet Lenz før?” spørger en journalist.Han stirrer med et indigneret, næsten vantro blik: ”Aldrig.”


LENZ er historien om embedsmanden, der var hovedmistænkt i den største danske spionsag siden krigens tid. Det er historien om en ung mands opstigen fra proletariatet i Københavns Sydhavn til eurokratiet i Bruxelles. Om den mest venstreorienterede generation nogensinde. Og om det skridt videre, bogens hovedperson gik for den højere sag og for sine hemmelige arbejdsgivere i den østtyske efterretningstjeneste Stasi. 


LENZ er en dokumentarisk beretning baseret på aktindsigter fra det centrale Stasi-arkiv i Berlin, historiske arkivalier og samtaler med centrale mundtlige kilder, der kender hovedpersonen siden hans barn- og ungdom. Bogen afdækker den fortid, hovedpersonen endnu ikke vil stå ved, og det bitre efterspil, hans sag fik, da den blev politisk.

54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Lenz" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Gese Friis Hansen 08-05-2015
Leverer nye og interessante brikker i puslespillet om Stasi-spionen Morten Jung
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Jens Holsøe 28-04-2015
En fascinerende fortælling ... spændende og vedkommende
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Moritz Schramm 02-05-2015
En interessant, men heller ikke uproblematisk bog
17/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 28-04-2015
En højst utroværdig bog

Stasi-agenten Lenz alias Morten Jung-Olsen pletrenses i ny bog

Stasi-agenten Lenz blev efter murens fald afsløret som embedsmanden Morten Jung-Olsen, der blev anholdt og sigtet for spionage, men aldrig dømt. Nu har Mikael Busch skrevet en bog om sagen, som - ifølge denne anmelder - er højst utroværdig. For at få adgang til centrale kilder har forfatteren nemlig aftalt med Morten Jung-Olsens venner og familie, at han ikke ville ’fremstille Morten Jung-Olsen som en af Stasis hårdkogte agenter.’ Den fremgangsmåde rejser væsentlige spørgsmål: ’Kan en forfatter, der vil tages seriøst, lave en aftale med centrale kilder, tro på deres udsagn og lave om på sit manuskript? Kan man som forsker fælde frifindelsesdomme, muligvis fordi selv samme kilder har lovet at fortælle, hvad de ved, selv om det muligvis ikke er den fulde sandhed?’ [Kort referat]