Let at lave - godt at spise af Lena Djuphammar
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Let at lave - godt at spiseMad til dig og dine venneraf Lena Djuphammar & Pernilla Rönnlid

Nem mad – Nye idéer
I denne bog finder du opskrifter på lækker og sund mad, som er hurtig at lave. Det er enkle opskrifter. Både til de måltider, hvor du har rigtigt travlt, og når du har lidt bedre tid – samt alle dem ind imellem.

Hurtigt
Studier, arbejde, træning, tid med vennerne. Der er meget at nå, og ofte prioriteres madlavningen ikke højt. Når det skal gå stærkt, må man af og til snuppe en håndmad eller en smoothie i farten. Og nogle af retterne i bogen her er virkelig superhurtige.

Nemt
Det skal være nemt at lave mad. Ikke alle opskrifter i bogen er superhurtige, men de er ukomplicerede – uden overflødigt bøvl. De retter, som tager længere tid, kan du jo lave sammen med dine venner. Det er sjovt at lave mad sammen, og tit kan man hjælpe hinanden med små tips og genveje.

Lækkert
Vi håber, du vil se bogens opskrifter som et udgangspunkt. Så du bliver inspireret af dem, kaster dig ud i mere madlavning og tør afprøve nye smagsoplevelser. Dryp lidt mere Tabasco i, når du vil have ekstra bid, eller pres lidt citron over, hvis du vil have ekstra syrlighed. Stol på din egen smag, og lad den råde.

Sundt
Selv om madlavning er hurtig og enkel, behøver det ikke at gå ud over det sunde. Vores mad er både lækker og sund, med mange grønsager som giver energi og vitaminer. Sundt behøver ikke være kedeligt!

Kreativt
Vi håber, du vil finde mange favoritter her, og at du bladrer, sætter hakker og hjerter ved de bedste opskrifter, og lægger til og trækker fra der, hvor du synes, det er det rigtige. Hav modet til at være kreativ i dit køkken, for så bliver det sjovere at lave mad!

… Og sjovt
Ud over at du gerne skal blive mæt, og at maden skal smage godt, handler madlavning også om at have det sjovt. Gør køkkenarbejdet til en fest, så bliver resultatet bedst!

God fornøjelse! Lena og Pernilla
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Let at lave - godt at spise' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.370 andre anmeldelser af bøger.