Liv og skæbne af Vasilij Grossman

Spar op til

109 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Liv og skæbneaf Vasilij Grossman

Liv og skæbne er et stort anlagt tidsbillede fra tiden omkring slaget ved Stalingrad. En moderne sovjetisk roman, der forbinder det tyvende århundredes historie med de store eksistentielle temaer.


Vi er snart i Moskva, snart i den fjerne provins, ved fronten og dens bagland, ved Stalins og Hitlers stabe, i tyske koncentrationslejre, i Ljubanka-fængslet, i laboratorier og i de russiske hjem. Fortællingen veksler mellem krigs- og fredsscener og spænder fra yndefulde kærlighedsøjeblikke til frontsoldaters grove hverdag, fra videnskabsmandens gustne overlæg til jævne menneskers umiddelbarhed.


En af hovedpersonerne er den højtbegavede fysiker Strum, der er offer for tidens forfølgelser. Vi følger hans families skæbne i flere led og kommer hele vejen rundt om det sovjetiske samfund og får et forstemmende billede af styrets ubarmhjertige greb om mennesker.


Liv og skæbne er en gigantisk historisk fresko og en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Bogen var færdig i 1960, men blev beslaglagt af KGB og nægtet udgivelse. Tragisk nok døde Grossman i 1964 uden selv at have oplevet sit hovedværk udgivet. Romanen udkom første gang i Frankrig i 1983 og i Sovjet i 1988. og forelå på dansk i 1985. Nu tilføjes den Rosinantes klassikerserie.


 


Pressen skriver:


»Grossmans stil er den klassiske russiske altomfattende fortællemåde med dybe indblik i sjælelivets nuancer.«

– Georg Metz, Information


»Man har talt om 'Liv og skæbne' som det 20. århundredes 'Krig og fred'; det er en sammenligning, romanen tåler. […] Sikkert er det, at der er tale om en af det 20. århundredes store og lidt oversete klassikere.«

***** – Alexander Vesterlund, Politiken


»Det er folket, der er hovedpersonerne. Det er deres liv og skæbne, der tryllebinder.«

***** – Bjarne Nielsen, Arbejderen


»I kraft af sit episke format bliver "Liv og skæbne" en fuldgyldig skildring af idelogiernes epoke og samvittighedens kalden.«

***** – Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

82/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Liv og skæbne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Alexander Vesterlund 03-02-2016
Et lysende hovedværk i det 20. århundredes russiske litteratur
Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristian Østergaard 14-01-2016
Episk format

Episk værk om krig og fred

Da Vasilij Grossmans havde skrevet sit hovedværk om totalitarismen under og efter Anden Verdenskrig, lod de sovjetiske myndigheder ham vide, at bogen ’ikke ville udkomme de næste 250 år.’ Heldigvis blev manuskriptet smuglet til Vesten, men Grossman nåede aldrig at opleve oversættelsen og udgivelsen. Persongalleriet er på imponerende 160 karakterer, hvilket blot er én af lighederne med inspirationskilden ’Krig og fred’ af Leo Tolstoj. Bogen er ’præget af samme kvalitet og samme forstandige indsigt i menneskers motiver som forlægget,’ og viser rundt i det 20. århundredes konflikter og ideologiske rivegilder med episk format. [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 13-02-2016
Mesterlig ... et hovedværk i det 20. århundredes litteratur
Stor kunst

Det evige forræderi

Vasilij Grossmans gigantiske øjebliksbillede af krig og totalitarismens fordærvende brutalitet er stor kunst [Kort uddrag]

K
Kultur-cafeen
anmeldt 29-01-2016
Ikke lagt online