Du har ingen bøger i din bogreol
88
89 (6)
X (0)
Live af Klaus Høeck - forside

Live


Af (Der er 13 andre titler af samme forfatter)


Digte, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 88 ud af 100 er givet på baggrund af 6 anmeldelser af Live. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Live af Klaus Høeck - Hæftet bog Hæftet bog, 557 sider, ISBN: 9788702126143
Udgivet 25.04.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 399,95

Grundstammen i samlingen er enkel nok: Det er simpelthen de 100 oftest benyttede ord i Klaus Høecks samlede produktion, der er omdrejningspunktet i bogen. Det er de 100 centrale ord, han digter over; og han rejser land og rige rundt med dem, deraf titlen: Live.

Han er på Fyn og i Jylland, han er i Vendsyssel og på Mors, han er på Møn og Langeland, han rejser landet rundt med sine ord og digter lokaliteterne ind i dem, eller omvendt: lokaliteterne ind i ordene, ind i digtene.

Detaljer
  • Titel: Live
  • Forfatter: Klaus Høeck
  • Første og seneste udgave: 25.04.2012
Digte (2287) Naturen (704) Geografi (605) Flora (34) Fauna (6) Systemdigtning (5) Systemdigte (3) Hjemstavnslitteratur (6) Danmark (9501) Erindringer (3052) Landskaber (50) Matematik (451) Digte (237) Digtsamling (29)

Anmeldelser af Live

83
Fyns-amts-avis
Comment_pic

En digter på rejse

Klaus Høeck løfter sin læser med stor digtning i denne mastodont-samling på ikke mindre en 560 sider. Bogens kerne er en ’omfattende danmarksrejse’ til hundredvis af steder rundt om i landet, men først og fremmest er det forfatterens vitale sprog, der sætter kursen med stemninger og overvejelser over digtningen og evigheden. [refereret af bog.nu]

83
Information
Comment_pic

Til lands, til vands og i ånden

Klaus Høeck velgørende nye bog handler om livet og Danmark, og den er præget af en befriende enkelthed, 'situationsbundet direkthed', nærvær og tydelighed. Mange af hans tidligere manerer er væk, og tilbage står en strengt systematisk opbygget poetisk rejse gennem tilværelsen i Danmark, der fortjener at blive læst vidt og bredt. [refereret af bog.nu]

83
Berlingske
Comment_pic

En fucking poet

Gud og Satan, himmel og helvede og de største spørgsmål i livet rumsterer side om side med sild og ost og termokandekaffe i Klaus Høecks suveræne virkeligheds- og danske landskabspoesi. Der er ingen grund til at dvæle ved de matematiske og grammatiske systemer, som forfatteren finder kreativ energi i, for digtene i sig selv er ’i sværvægtsklassen.’ [refereret af bog.nu]

100
Politiken
Comment_pic

Det regner i hjertet

Klaus Høeck har skrevet ’en forrygende omgang vintagepoesi’ på 560 sider med et avanceret matematisk system som grundlag og tankeopkvikkende, eksistentielle, konkrete og hverdagslige billeder lige i synet. Matematikken kan man springe op og falde ned over - eller også kan man studere den nærmere i bogens efterskrift. Det væsentligste er, at ’live’ er ’en fænomenal samling digte.’ [refereret af bog.nu]

100
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Syndefaldet og en nyvasket Fiat Punto

Et af de mange charmerende træk ved Klaus Høecks ’gigantiske og labyrintiske’ værk er humoren og forfatterens evne til at digte med hverdagssprog. Udover det matematiske system, der som altid dirigerer digteren, er denne bog bygget op omkring danske stednavne som ’Borris, Nørre Lyndelse, Bagenkop, Gammel Estrup og Harboøre,’ som i bogens 900 digte får hver deres plads i litteraturhistorien. Klaus Høeck har med ’live’ skrevet ’et højdepunkt i disse års danske poesi.’ [refereret af bog.nu]

83
Jyllands-posten
Comment_pic

Over sø og land

Klaus Høeck kører land og rige rundt i en Fiat Punto og nedskriver undervejs sine betragtninger og iagttagelser. Dermed får hans digtsamling karakter af en slags 'topografisk atlas' over Danmark, hvor digtenes anskueliggørende håndgribelighed perfekt matcher deres 'filosofiske karakter'. Det er 'et værk så uudtømmeligt, at man kan bo i det gennem lange tider'. [refereret af bog.nu]