Audur Jónsdóttir lægger ikke skjul på at Livstørst er en autofiktiv roman. Det er hendes eget liv der er grundlaget for handlingen. Romanens unge kvindelige hovedperson Eyja har giftet sig med en tyve år ældre alkoholiseret mand og er flyttet til en lille fiskerby i det nordvestlige Island. De bor kun ganske få skridt fra et område hvor en lavine for ikke så længe siden rev tyve mennesker med sig i døden. I Reykjavik er hendes mor og bedstemor blevet enige om at redde Eyja fra det liv hun har valgt og fra sig selv. Hun skal væk fra den turbulente mand og til Sverige. Her skal en af morens gamle venner benævnt skidronningen en handlekraftig og farverig kvinde drive en sommerlejr for islandske børn. Og Eyja skal hjælpe til. Men opholdet har også et andet formål: hun skal færdiggøre sin første roman. Mange år efter skilsmissen fra vildmanden skriver Eyja sig tilbage til opholdet i Sverige for at forstå fortiden sin egen og sine forældres. Forstå alle de historier som livet giver os og som vi ikke må lade gå i glemmebogen. Livstørst er en roman om tre generationers kvinder. Stærke kvinder men også sårbare. Romanen modtog Kvindernes litteraturpris i Island og blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2014. Audur Jónsdóttir hører til blandt de vigtigste nulevende islandske forfattere. Hun modtog Den islandske litteraturpris for romanen Dem i kælderen som også blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris. Livstørst er Audur Jónsdóttirs tredje roman på dansk. Tidligere er udkommet romanerne Dem i kælderen og Depositum.
Nobelprisvinderen Haldór Laxness’ barnebarn leverer i denne selvbiografiske roman nogle ’stærke og sammensatte kvindeportrætter’ og mange ’kloge ord om alkoholens flertydige fjæs og om at miste sig selv i kærligheden. Desværre er der også alt for mange passager i bogen, som ligner tårevædet selvterapi.’ [Kort referat]
