Scenen er en lille finsk by i sommeren 1986. Den farlige atomsky fra Tjernobyl-ulykken er blevet ført af sted med vinden og lægger sig nu som en tung skygge over byen. 14-årige Mariia er en almindelig teenagepige, som bruger kohl om øjnene og hårlak i det farvede hår. Og så er hun træt af sine kedelige, stille forældre. Men så kommer der en ny pige, Mimi, til byen. Hun flytter med sin tante ind i det store hvide hus på toppen af bakken og begynder i Mariias skole. Mimi er hverken kedelig eller almindelig; hendes mor er død, hendes far bortrejst, og hun spørger Mariia, hvordan hun føler. Et spørgsmål, Mariia ikke er vant til at få stillet. De to piger bliver forelskede, og i løbet af sommeren udfolder deres hemmelige forhold sig, men selv ikke kærligheden kan hjælpe på Mimis tunge sjæl. Den er som et sort hul, hvor al lyset forsvinder ind i.
Når et menneske genkender sin kommende kærlighed, suges alt fra omgivelserne ind i den kommende kærlighed. Og mennesket har ikke længere andet. End det andet menneske. Jeg stod der og tog imod en kugleregn af lys lys lys. Indtil Mimi sagde: Vil du gøre mig en tjeneste? Vil du spille min ven?
Det er en stærk og anderledes ungdomsroman, der her udkommer på dansk. Bogen leger stilistisk med fortælleformer og sproget, og denne grænsesøgning afspejler fint tematikken om ung seksualitet, fællesskab, ensomhed og død. “Lys lys lys” vandt den mest prestigefyldte finske børne- og ungdomsbogspris “Finlandia Junior-prisen” i 2011. Vilja-Tuulia Huotarinen (f. 1977) er en finsk forfatter, der har skrevet flere prisvindende ungdomsromaner og digte. Hun er også redaktør på et litterært ungdomsmagasin og underviser unge i at skrive.
