Månesten af Sjón

Spar op til

43 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere

MånestenDrengen, der ikke var tilaf Sjón

ÅRET ER 1918, og fra Reykjavik kan man se, hvordan udbruddet i Katla maler himlen flammefarvet. På trods af naturkatastrofer og krigen, der raser ude i den store verden, går livet sin vante gang, og Island forbereder sig på at blive en selvstændig nation.

DEN SEKSTENÅRIGE MÅNE STEN lever for de film, der bliver vist i byens to biografer. Når han sover, drømmer han om filmene. Når han er vågen, færdes han i udkanten af samfundet.

DEN SPANSKE SYGE rammer Reykjavik, og flere tusind mennesker bliver syge. Epidemiens hærgen i byen flænger den trygge, velkendte verden, og en anden mørkere virkelighed tager over. For Måne Sten kommer den som en slags befrielse.

MÅNESTEN er en smuk lille roman, hvor vidt forskellige verdener – film, seksualitet, en epidemi og en nations selvstændighed – bindes sammen i en fortættet historie.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Månesten" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Bjørn Bredal 11-04-2014
En gribende lille roman om de største ting
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 23-04-2014
Sjón i topform

Sjón i topform

'En ung islandsk trækkerdrengs livsbane flettes elegant sammen med Første Verdenskrig, den spanske syge, østatens løsrivelse' i islandske Sjóns korte og suggestive roman. Til slut bliver man i tvivl om, hvad der egentlig er fiktion og hvad der er fakta i historien, for det viser sig, at forfatteren selv er mere involveret i historien, end man regner med. [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Birte Weiss 11-04-2014
Af omfang ikke meget mere end en lang novelle, men fortællemæssigt en ægte skjald værdig

Island naturel

Islandske 'Sjón er en suveræn skribent,' der ubesværet kan binde homoseksuel sex, sygdom, Islands selvstændighed i 1918 og berømte filmskuespillere sammen til en helhed, der tilmed drypper af anarkistisk humor. Af omfang er denne syrede og fornemt oversatte historie 'ikke meget mere end en lang novelle, men fortællemæssigt er den en ægte skjald værdig.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 21-05-2014
Smerteligt og smukt ... løfter sig til en himmelsk sfære

Sort som død, rød som blod

'Smertelig og smuk' roman om 'en dreng, der som en månesten suger lys til sig fra en verden af ild og is.' Sjón leger bevidst på kanten mellem det sande og det opdigtede, og historien om drengen med regnbuesindet 'løfter sig til en himmelsk sfære.' [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 12-04-2014
Koncentreret nydelse om det store i det nære

Under en blodrød himmel

At læse Sjóns koncentrerede, brillante udviklingsroman om Island i 1918 er 'koncentreret nydelse om det store i det nære.' Forfatteren får verdenskrig, homoseksualitet, film og sygdom til at gå op i en højere enhed hvor intet er banalt og alt hænger sammen på smukkeste vis. [Kort referat]

17/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Helle Kastholm Hansen 27-04-2014
Selv om man er berømmet med Nordisk Råds litteraturpris, rammer man ikke plet hver gang

Spring over

'Selv om man er berømmet med Nordisk Råds litteraturpris, rammer man ikke plet hver gang.' Den islandske forfatter Sjón taber det hele på gulvet i denne udflydende roman om en trækkerdreng. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 15-04-2014
Et stærkt bud på årets roman

Gribende islandsk roman

Med denne gribende fortælling om den unge homoseksuelle Måne Sten, der flygter fra den rå virkelighed i Reykjaviks bløde biografstole leverer islandske Sjón et 'et stærkt bud på årets roman.' [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
LL
fra Litteraturlinjer
anmeldt 23-09-2017
Ikke lagt online
83/100
BL
fra Bogliv
anmeldt af Marlene Langbo-Friis 02-10-2017
En unik, sanselig oplevelse