Med vid, overvældende fantasi og sort humor fortæller Margaret Atwood om skabninger i en verden, der har været udsat for ødelæggelse og anarki - og som forsøger at stable et ny liv på benene i de nye verden.
‘Maddaddam er tredje og sidste bind i Margaret Atwoods dystopiske trilogi, bestående af ‘Oryx og Crake’ (2003) og ‘Syndflodens år’ (2009).
"Det er ikke svært at værdsætte spændvidden i Margaret Atwoods værker - og deres styrke, elegance og variation. Når man lægger det sammen med hendes talent og bedrift som forfatter, efterlader det mig ved nærmere eftertanke åndeløs." - Alice Munro
"En af de vigtigste forfattere i den engelsksprogede verden i dag." - Germaine Greer
+ Læs mere
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "MaddAddam" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Social science fiction
Med tredje og sidste del af Margaret Atwoods ’mesterlige, sorthumoristiske og fantasifulde dystopiske science fiction-trilogi’ lægger den 74-årige forfatter ’yderlige alen til sit i forvejen spændstige forfatterskab.’ Men begynd under ingen omstændigheder med denne roman, for du vil hurtigt give fortabt i historiens ’dommedagsunivers befolket af gensplejsede crackere, afstumpede painballere, enorme vilde grise og de af Guds Gartnere, der har overlevet den menneskeskabte pest, som har lagt jorden næsten øde.’ Begynd i stedet med <a href='/titler/oryx-og-crake-margaret-atwood'>Oryx og Crake</a>, fortsæt med <a href='/titler/syndflodens-aar-margaret-atwood'>Syndflodens år</a> og slut så af med denne prægtige tre'er. [Kort referat]
Efter ødelæggelsen
Sine steder er Margaret Atwood lidt for overgearet i denne 'skræmmende, energifyldte og humoristiske' science fiction-roman om en verden efter en pandemi og amokløb i eksperimenter med gensplejsning. Men ’det er tydeligt, at hun har moret sig undervejs’ og bogen, der er tredje del i en trilogi, ’rammer durk ned i vores frygt for katastrofer og peger på håbet, så vi selv tænker videre på menneskelig fornuft og vilje. Og mulig modstandskraft. Selv i disse tider, hvor ebola-frygten giver os kig til afgrunden.’ [Kort referat]
Efter syndfloden, hvad så?
Med et scenarie, ’hvor næsten hele menneskeheden er udryddet af en pestlignende epidemi,’ og hvor nye væsener er ved at overtage kloden, får Margaret Atwood givet sine læsere en ’en god fornemmelse af, hvordan det kunne føles at leve i en verden, hvor man ikke længere kan orientere sig eller stole på, at man ved, hvordan tingene hænger sammen.’ Denne postapokalyptiske roman, der er tredje del af en trilogi, er både morsom og tankevækkende. [Kort referat]
Grænser for vækst?
Tredje bind i Margaret Atwoods civilisationskritiske science fiction- og fantasy-serien om verden efter en global, katastrofal pest udfylder hullerne i de første to bind. ’Der er rigeligt med rigtige meninger og advarselslamper i Atwoods trilogi, men også megen overstadig science fiction- og fantasy-humor’ fra en forfatter med en sprudlende fantasi. [Kort referat]
Vi har lejrbål heeer!
Margaret Atwoods sidste bind i hendes science fiction-trilogi er yderst velskrevet, men desværre har historien ingen original præmis. Der er intet nyt at hente, og romanen er ét stort meningsløst væveri. Man føler, man befinder sig i en nørdet piges tanker tilbage i 1960'erne. Romanen hverken vil noget eller fører til noget. [Kort referat]
