Du har ingen bøger i din bogreol
80
X (0)
88 (1)
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - forside

Mænd der hader kvinder


Af (Der er 3 andre titler af samme forfatter)


Krimi og spænding, 2005 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 80 ud af 100 er givet på baggrund af 1 læservurdering af Mænd der hader kvinder. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - Indbundet bog Indbundet bog, 522 sider, 3. oplag, ISBN: 9788770532655
Udgivet 09.02.2009 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 199,95
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - Indbundet bog Indbundet bog, 523 sider, ISBN: 9788773949498
Udgivet 27.10.2005 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 299,95
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - Paperback Paperback, 626 sider, 5. oplag, ISBN: 9788770536646
Udgivet 29.11.2011 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 69,95
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - Paperback Paperback, 556 sider, 2. oplag, ISBN: 9788773949962
Udgivet 15.06.2006 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 129,95
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - Lydbog Lydbog, indlæst af Torben Sekov, ISBN: 9788770532938
Udgivet 25.03.2009 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 99,95
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788770536929
Udgivet 03.11.2011 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 91,00
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 556 sider, ISBN: 9788770534819
Udgivet 15.04.2010 af Modtryk. Vejledende pris: kr. 51,00

Mikael Blomkvist har brug for en timeout. Han er lige blevet idømt tre måneders fængsel for bagvaskelse af finansmanden Hans-Erik Wennerström og beslutter sig til at tage en pause fra sit job som
journalist ved tidsskriftet Millennium.

Samtidig får han en usædvanlig opfordring. Henrik Vanger, pensioneret direktør for Vangerkoncernen, vil have Mikael til at skrive slægtens historie. Men det viser sig snart, at familiekrøniken bare er et dække over Mikaels virkelige opgave: At finde ud af, hvad der skete med Henrik Vangers unge slægtning, Harriet, som forsvandt for snart fyrre år siden.

Mikael Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven, og til sin hjælp
får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og
piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen
graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere og blodigere historie, end nogen af dem kunne have anet.

Mænd der hader kvinder er første bind i Millenniumtrilogien
om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bogen fik i 2006 Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman.

»Larsson imponerer hele vejen igennem med sin skarphed, intensitet
og træfsikkerhed på samtlige niveauer.«
- Fyens Stiftstidende

»Det kendetegnende for Larsson er i det hele taget, at han er beskidt og moderne på en forfriskende måde ... vildt tilfredsstillende.«
- B.T.

»Helt igennem fremragende ... spring på nu, siger jeg bare.«
- Alt for damerne

Krimi. Da erhvervsjournalisten Mikael "Kalle" Blomkvist påtager sig at skrive en bog om Vanger-slægtens historie, får han som hjælper Lisbeth Salander, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Da de graver ned i slægtens historie, afslører der sig en mørkere historie, end en koncerns historie burde indeholde.

Detaljer
  • Titel: Mænd der hader kvinder
  • Forfatter: Stieg Larsson
  • Originaltitel: Män som hatar kvinnor
  • Oversat fra svensk til dansk af Ellen Boen
  • Første udgave: 27.10.2005
  • Seneste udgave: 29.11.2011
  • Bogen er en del af serien Millennium trilogien
Læs et uddrag af Mænd der hader kvinder (kræver Flash)
Skønlitteratur (11864) Journalistik (308) Højreekstremister (6) Krimi (3076) 2000-2009 (3140) Læs uddrag (2578) Skønlitteratur (3660) Moral (171) Sverige (1014) Film (3107) Del af en serie (47224) Spænding (727)

Læservurderinger af Mænd der hader kvinder

88
User
Comment_pic

Anmeldelse af ”Mænd der hader kvinder”.

Industrimanden Henrik Vanger modtager til sin 82 års fødselsdag en indrammet blomst med posten, dette er ikke nogen helt tilfældig blomst. Henrik har modtaget en indrammet blomst med posten hvert år i 43 år til sin fødselsdag. Det var han niece Harriet, der i 1966 gav ham den første indrammede blomst i fødselsdagsgave. Det foruroligende er, at Harriet har været forsvundet i over 40 år.
Erhvervsjournalisten Mikael Blomkvist er netop blevet idømt en fængselsdom for bagvaskelse af erhvervsmanden Hans-Erik Wennerström, Han beskyldte Wennerström for at have misbrugt statsbevillinger på våbenhandel.
Som afslutning på sagen stopper Mikael på tidsskriftet ”Millenium”, som han både var medejer og bestyrelsesmedlem i.
Kort efter retssagen kontaktes Blomkvist af Henrik Vanger, som ønsker ham til at opklare niecens forsvinden 40 år forinden. Mikael får et år til at opklare mysteriet, undervejs møder han Lisbeth Salander. Salander er noget helt specielt, hun er en piercet og tatoveret pige. Hun er blevet umyndiggjort pga. sin fortid hvor hun har været ind og ud af psykiatrisk afdeling. På trods af det, er hun en af landet bedste hacker og personsøgere, selvom hun ikke engang har en 9.klasses afgangseksamen. Sammen forsøger de to,at opklare mysteriet om Harriet Vanger. Ud over løn, så vil Mikael også få specielle oplysninger om Hans-Erik Wennerström hvis han opklarer mysteriet.
I det meste af bogen følger vi Blomkvist og Salander hver for sig, det er to historier, der kører parallelt med hinanden. Disse to historier bliver koblet sammen, da Blomkvist hyrer Salander, hvor de sammen skal løse mysteriet om Harriet.
Det er en meget velskrevet kriminalroman, som fanger læseren fra starten til slut. Stieg Larsson trækker os igennem en masse nutidige temaer, som hemmelighederne, erhvervslivets bagland , Sadisme og mange andre samfundsproblematikker.
Larsson formår igennem hele kriminalromanens 523 sider, at holde læseren ved ilden. Læseren får hurtigt medfølelse med Mikael i hans kamp mod Wennerström, og man bliver fanget af den medlidenhed man får til Mikael , i og med man håber han får Wennerström ned med nakken.
Ved hjælp af flere spændingskurver fanger Larsson også sine læsere, bogen strækker sig over 3 hovedkapitler , som yderligere et delt op i nogle kortere kapitler. Lige op til hvert kapitel sker der en spændingskurve, som giver lyst til at læse næste kapitel med.
Altså en gennemført krimi, hvor Larsson har formået at fange en doven dansk teenager, som ikke har frilæsning som 1.priotet. Så meget, at han har i sinde og læse resten af den uhyre spændende Millennium triologi.