Du har ingen bøger i din bogreol
83
83 (8)
X (0)
- men voksen blev jeg aldrig af Me Lund og Jørgen Reenberg - forside

- men voksen blev jeg aldrig


Jørgen Reenberg - menneske & skuespiller


Af og Jørgen Reenberg


Biografier og erindringer, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 83 ud af 100 er givet på baggrund af 8 anmeldelser af - men voksen blev jeg aldrig. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
- men voksen blev jeg aldrig af Me Lund og Jørgen Reenberg - Indbundet bog Indbundet bog, 545 sider, Illustreret i farver, ISBN: 9788702120684
Udgivet 10.04.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 379,95
- men voksen blev jeg aldrig af Me Lund og Jørgen Reenberg - Ebog (ePub) Ebog (ePub), ISBN: 9788702120691
Udgivet 14.05.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 228,00

Det er en erindringsbog langt ud over det almindelige, den giver indblik i såvel Reenbergs liv og virke som dansk teater i hans periode.

Den er en fryd at læse - og den suppleres med en række interview, som Me Lund har taget med Reenbergs kolleger og samarbejdspartnere, fx Sonja Richter, Klaus Hoffmeyer, P.O. Enquist, Michael Christiansen m.fl., som har meget at sige om ham og hans arbejdsmetoder. 

Detaljer
  • Titel: - men voksen blev jeg aldrig
  • Undertitel: Jørgen Reenberg - menneske & skuespiller
  • Forfattere: Me Lund og Jørgen Reenberg
  • Første udgave: 10.04.2012
  • Seneste udgave: 14.05.2012
Biografi (3939) Far-søn-forholdet (53) Skuespiller (17) Jørgen Reenberg (1) Det Kongelige Teater (7) Skuespil (130) Interviews (359) Drama (91) Dansk teater (132) Teaterhistorie (20) Teater (1198) Biografi (756) Portræt (22) Bedste biografier 2012 (21)

Anmeldelser af - men voksen blev jeg aldrig

100
Jyllands-posten
Comment_pic

Åndværkeren Jørgen Reenberg

Me Lund giver med denne Jørgen Reenberg-biografi ’et unikt indblik’ i en stor skuespillers arbejde med sine roller. Er man en hund efter privat sladder, vil bogen skuffe, men elsker man teater højere end sladder, er denne bog en guldgrube af gavmilde og gennemreflekterede oplysninger om skuespilfagets rugbrødsarbejde og den uhåndgribelige og anstrengende vej til lysende scenekunst. ’En unik biografi om en unik skuespiller. Intet mindre.’ [refereret af bog.nu]

83
Nordjyske
Comment_pic

Sådan skal det gøres

Det helt unikke ved Jørgen Reenbergs erindringer er hans ’mange, dybtgående betragtninger’ over de roller, han har spillet. Enhver dansklærer må blive misundelig over niveauet af hans tekstanalyser og skarpsindige dissektioner af figurernes psykologi. De private milepæle fylder også i bogen, som er kronologisk bygget op med et væld af anekdoter og interessante svinkeærinder, men det er refleksionerne over teaterkunsten, som gør denne bog ’ganske mageløs.’ [refereret af bog.nu]

100
Weekendavisen
Comment_pic

Den granvoksne

'Man instruerer ikke Jørgen Reenberg, man enes' – sådan lyder et af mange kollegaers forsøg på at sætte ord på den magi, der strømmer fra Det Kongelige Teaters store fabeldyr. 'Teatrets Tjernobyl,' siger en anden. I alt 19 scenekunstnere giver deres besyv med i Me Lunds 'enestående biografi,' som på elegant vis får alle facetter med i Jørgen Reenbergs sceneliv. Bogen er 'et vidunderværk' som det er en forbrydelse ikke at læse fra ende til anden. [refereret af bog.nu]

67
Information
Comment_pic

Kongen af Kgs. Nytorv

Me Lund tegner et stort, velresearchet og passioneret portræt af Jørgen Reenbergs lange karriere som skuespiller. Bogen bliver dog hurtigt en omstændelig oplevelse at læse sig igennem, for Lund synes fast besluttet på at få alt med, ligesom bogens projekt fremstår selvoptaget i en grad, som minder om de nu forgangne tider i dansk teater, hvor skuespillet var et kompromisløst kald og 'ikke en egoman karriere'. Men bogen kommer utroligt tæt på sin hovedperson og hans afgørende betydning for dansk teater, hvor især de mange interviews med hans kollegaer giver fortællingen et godt flow. [refereret af bog.nu]

83
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Efter ham er alt anderledes

Det vigtigste og smukkeste ved Jørgen Reenbergs erindringer er, at de minder om, at kunst er noget, der skal tages alvorligt. Det har den kongelige skuespiller gjort hele livet og nu, hvor han endegyldigt har trukket sig tilbage, er en æra i dansk teater slut. Men det er ’en fremragende bog’, der ’øser af viden, tankegods, interessante analyser og tolkninger af stykker, roller’ og måder at spille skuespil på. [refereret af bog.nu]

67
Ekstrabladet80
Comment_pic

Værd at læse

Jørgen Reenbergs velkendte selvbegejstring er intakt i denne erindringsbog, der er fortalt til Me Lund. Anmelderen morede sig glimrende over skildringen af hovedpersonens teaterliv, men kedede sig bravt over nogle af de mere personlige afsnit. [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Jørgen Reenberg er Jørgen Reenberg er …

Me Lund har brugt år på at komme ind bag skuespilleren Jørgen Reenberg, og det er lykkes til fulde. Bogen er lang og nok så komplet, som det er muligt, når man vil portrættere en mand, der elsker at maskere sig og som selv fremhæver blufærdighed som et af sine vigtigste karaktertræk. Fortællingen om hans liv og karriere er glimrende suppleret med bidrag fra 19 kollegaer. [refereret af bog.nu]

83
Berlingske
Comment_pic

Jørgen Reenbergs ekko

Jørgen Reenberg har betrådt scenen for sidste gang, men med denne grundige, detaljerige erindringsbog har den ekstremt samvittighedsfulde skuespiller sammen med tidligere teaterredaktør Me Lund rejst ’et veritabelt monument over sig selv og sit liv’. Bogen er ’en enestående gave til alle, der vil vide noget om, hvad skuespilkunst er.’ [refereret af bog.nu]