Mens det endnu er for sentEt portræt af sceneinstruktøren Henrik Sartouaf Mette Frank & Me Lund
5 stjerner – Berlingske
»Grafisk er bogen en æstetisk nydelse og en dybt teatralsk associationsrejse, fordi tekster veksler mellem Sartous egne spontane instruktørnoter og heftige forestillingsfotos og slidte papirlapper med digte«. – Information
Sceneinstruktøren Henrik Sartou var på vej til at blive en af dansk teaters virkeligt store skikkelser, da han døde af sygdom, kun fyrre år gammel.
Han var et passioneret ordmenneske i en tid, der ikke havde tålmodighed til poesi. Han var romantisk og inderlig i en periode, der dyrkede ironien. Og han kredsede om det religiøse i en gudløs verden.
Men han kunne også være rå og illusionsløs, stærkt nærværende i sin samtid og nærmest brutal i sit sceniske udtryk, der altid insisterede på at være større end virkeligheden.
Henrik Sartou var fra starten af 1990'erne en uafviselig autoritet i det konsensussøgende danske teaterlandskab. En instruktør, der skilte vandene og tog sit ansvar dybt alvorligt. Men han var også en ener, der følte sig udsat – klar over, at teatret var hans redning. Selv sagde han, at han brugte teatret som et 'sjælens mørkekammer'.
Bogen giver et bevægende nærbillede af en kunstnerisk stræben udover det sædvanlige. Henrik Sartous korte, men dramatiske indflydelse på dansk teater fastholdes af en rig billedside fra hans forestillinger og beskrives sideløbende dels gennem hans egne ord, som de lå tilbage efter hans død i et gråt arkivskab; dels som tilbageblik af hans kunstneriske kollegaer, bl.a. Joen Bille, Kirsten Dehlholm, Klaus Hoffmeyer, Staffan Valdemar Holm, Sven Holm, Bodil Jørgensen og Jesper Langberg.
Me Lund (født 1962) er journalist og forfatter og mag.art. i teatervidenskab. Hun var teaterredaktør på Berlingske Tidende 1992-2005 og har siden etableret sig som freelanceskribent. Me sidder i flere teater- og fondsbestyrelser. Hun har tidligere udgivet 'Men voksen blev jeg aldrig. Jørgen Reenberg. Menneske & skuespiller' (Gyldendal 2012). Mette Frank (født 1966) er skuespiller, underviser og producent. Hun har optrådt på de fleste scener i Danmark, bl.a. Aalborg Teater, Det Kongelige Teater og Mammutteatret. Hun har desuden medvirket i flere tv-serier samt film.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Mens det endnu er for sent" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Anne Middelboe Christensen 21-01-2016
Inspirerende og dedikeret
Den udstrakte hånds teater
Portrætbogen af teaterinstruktøren Henrik Sartou er en inspirerende og dedikeret associationsrejse mellem kærligheden og døden – og det grandiose teater [Kort uddrag]
Vidner om alt det, der gik tabt med Henrik Sartou. Og som vi stadig ikke har genvundet
Fra teatrets mørkekammer
Mindebog. Ti år efter sin død får sceneinstruktøren Henrik Sartou endelig en mindebog, der vidner om alt det, der gik tabt med ham. Og som vi stadig ikke har genvundet. [Kort uddrag]