Mesterskytten og andre noveller af Lars Holmgaard Jørgensen

Spar op til

40 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Mesterskytten og andre novellerOg andre novelleraf Lars Holmgaard Jørgensen

MESTERSKYTTEN og andre noveller består af fire historier, der udspiller sig i fire forskellige tidsaldre over næsten hundrede år, og som bevæger sig fra 2014 og tilbage i tid. Alle historier handler om unge drenge, der enten flirter med, fascineres af, eller tager afstand fra fascismens mange ansigter.
”Wauw!” Marius spærrede øjnene op. ”Må jeg prøve at holde den?”
Jeppe gav ham dolken med skæftet først, Marius tog imod med åbenlys ærefrygt.
”Hold kæft, den er tung!” udbrød han og lod fingrene følge kanten på skæftets rudeformede indfatning af hagekorset, han drejede våbnet, så lyset fra bålet ramte bladet. ”Ove, se … hvor vildt! Der står Blut und Ehre indgraveret i bladet!”
- Citat fra bogen
Pressen skrev:
»En uovertruffen novellesamling … Jeg tror aldrig, jeg har læst en bog, som har givet mig så meget stof til eftertanke … Fire noveller som på sin vis er meget forskellige, men på elegant vis fører den røde tråd videre igennem bogen. Sproget i Novellesamlingen er formidabel … 'Mesterskytten og andre noveller' kan kraftigt anbefales til ALLE, uanset interesse for fascismen eller ej. En bog der fortjener topkarakter på alle punkter.«
10/10 – Mette Bonnema, Boggnasker.dk
»[Bogen har] særlig adresse til unge læsere, der behøver et indblik i de fristelser og farer, der ligger i en fascistisk tilværelsesopfattelse. Men heldigvis er det komplekse noveller, der ikke tilbyder lette løsninger. Som bekendt er virkeligheden sjældent sort-hvid, men temmelig grumset. Det får Lars Holmgaard Jørgensen fint frem i de 4 noveller, der hver især også er glimrende eksempler på novellekunstens særlige dyrkelse af den ironisk svirpende pointe.«
**** - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten 
»Det er noveller, som kan bruges på linje med forfattere som Jesper Wung-Sung, Bent Haller og Kenneth Bøgh Andersen. Ondskab og fascisme er emner, som der er brug for i skolesammenhæng.«
- Elisabeth Bennetsen, Lektør
»Mesterskytten er ren foræring til skolebrug. Ikke mindst de to ”yngste” noveller har stof til eftertanke omkring styrke og svaghed på flere niveauer. Det er en dreven fortæller, som ruller et historisk perspektiv op, folder det ud og lader læseren stå med brikker til et svar.«
**** - Steffen Larsen, Politiken
»Set i lyset af de store begivenheder ude i verden, Syrien og Ukraine, er denne bog på alle måder relevant. Novellerne er velskrevne … alle har en glimrende historie og et blik for den samtale, man kan have på baggrund af historierne. Læs den. Nyd formatet, og lad dig overraske.«
**** - Femina
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Mesterskytten og andre noveller" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 16-03-2014
Ren foræring til skolebrug
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 04-03-2014
Veldrejet indblik i totalitære livsopfattelser

Fire fascistiske fristelser

Som udgangspunkt er Lars Holmgaard Jørgensens fire noveller beregnet på at give unge læsere 'et indblik i de fristelser og farer, der ligger i en fascistisk tilværelsesopfattelse.' Men heldigvis er historierne ikke blot politisk-ideologisk anskuelighedsundervisning, men også komplekse og veldrejede noveller i sig selv. [Kort referat]

67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 10-04-2014
Denne bog er på alle måder relevant

En overskuelig læseoplevelse

En på alle måder relevant novellesamling om fascismens ansigt i det 20. århundrede. I lyset af, hvad der i øjeblikket sker ude i den store verden, er det et vigtigt emne Lars Holmgaard Jørgensen tager op. Bogen er også et eksempel på, at novelleformatet er ved at komme til ære og værdighed igen – og det er 'en god idé, vores fortravlede liv taget i betragtning.' [Kort referat]

Ikke lagt online