Midt imellem af Jean Kwok

Spar op til

120 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Midt imellemforfatteren til MAMBO i CHINATOWNaf Jean Kwok

  • En pragtfuld roman om kulturkonflikter og forskelle og om at klare sig med det bedste fra to verdener.
  • Midt imellem er en rørende og morsom roman om prøvelser og triumfer, hjertesorg og kærlighed – og om alt det, der går tabt i at flytte kultur.
  • Delvis selvbiografisk historie om 11-årige Kimberley som sammen med sin mor emigrerer fra relativt gode forhold i Shanghai til sweatshops og fattigdom i New York.

Kimberley kommer hurtigt til at leve et dobbeltliv som mønsterelev i skolen om dagen og som hårdtarbejdende fabriksarbejder på tekstilfabrikken i Chinatown om aftenen.

Hun gør sit yderste for at skjule den pinlige sandhed om sin tilværelse – den ekstreme fattigdom, hun lever i, vægten af familiens fremtid, som hviler på hendes skuldre, og den hemmelige kærlighed, hun føler for en af drengene på fabrikken, men som ikke deler nogen af hendes evner eller ambitioner. Det viser sig imidlertid, at Kimberly er meget dygtig i skolen, og hun forstår hurtigt, at vejen ud af elendighed er uddannelse. Hun får efterhånden stipendier til gode skoler og universiteter, men lever hele tiden i den totale splittelse mellem moderens immigrant-tilværelse (moderen lærer for eksempel aldrig engelsk) og sine egne forsøg på at blive integreret. Kimberley befinder sig midt imellem to verdener og lærer at jonglere ikke bare sprogligt, men også med sine forskellige roller. Nydelige skildringer af forholdet mellem mor og datter og mange fornøjelige scener, hvor kulturkonflikten mellem det kinesiske og det amerikanske folder sig ud i al sin pragt.

Forfatteren, som selv er emigreret fra Hong Kong som barn, fortæller en historie om at vokse op mellem to kulturer, omgivet af et sprog og en kultur, som man kun delvis forstår. Med debutromanen Midt imellem har Jean Kwok fået et stort publikum i mange lande. 

Jean Kwoks egen baggrund er udgangspunktet for succesdebuten Midt imellem. Hun blev født i Hong Kong og immigrerede til Brooklyn, New York sammen med sin familie, da hun var fem år gammel. I lighed med bogens hovedperson arbejdede hun på en tekstilfabrik sammen med sin familie. Hun lærte sig hurtigt det amerikanske sprog og studerede senere på det prestigetunge Harvard, hvorfra hun har en bachelorgrad samt Master of Fine Arts fra Columbia.

Jean Kwok bor i dag i Holland. Hendes nyeste roman MAMBO i CHINATOWN.

64/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Midt imellem" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Helle Hellmann 14-10-2011
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 29-12-2011
Medrivende og rørende

En immigranthistorie

Jean Kwoks immigrantroman om kinesere i New York er et ’medrivende og rørende’ eventyr om den amerikanske drøm og om at lykkes på trods af umenneskelige odds. Til tider er historien dog temmelig sentimental. [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
BA
fra Bachs bøger
anmeldt 26-06-2016
En rigtig god bog